Af Will Travers
Løve
Af Bill Jordan
Spækhugger
Af Mark Carwardine
Tiger
Af Valmik Thapar
48 sider, 198 kroner
En oversigt over Bjørne
Af Bernard Stonehouse
46 sider, 218 kroner
Flachs
Edderkopper
Af Barbara Taylor
Hvaler og delfiner
Af Robin Kerrod
Slanger
Af Barbara Taylor
Store katte
Af Rhonda Klevensky
I serien 'Alverdens dyreliv'
64 sider, 238 kroner
Klematis
Det er væltet ind med dyrebøger, dyre dyrebøger fremstillet i internationalt samtryk, som ellers skulle billiggøre produktet. Man har nærmest indtryk af, at nogle danske forlag står i kø hos de udenlandske for at sikre sig titler, som kan oversættes og, for nogles vedkommende, bearbejdes til dansk, så man på en nem og hurtig måde kan få lidt penge i kassen. Og man erindrer sig forlæggere, som skældte ud over den omsiggribende kopiering, der tog brødet ud af munden på dem. Jeg vil tro, at dette væld af samtryksbøger har noget af samme effekt. De stakkels biblioteker, inklusive de fattige skolebiblioteker, kan kun købe ganske få eksemplarer af udvalgte titler, hvilket medfører små oplag og dermed stigende priser, som fører til færre indkøb, som . . . Men kvaliteten så? Er det noget hastigt fremstillet makværk? Noget er måske, men ikke ovennævnte titler. Her kommer fordelene ved samtryk frem. Bøgerne er i stort format, tæt spækkede med store, oftest gode og mange fremragende farvefotos - af kvalitet og gengivelse, som bringer National Geographic i erindring. Teksten, som naturligvis må indrette sig efter de forhåndenværende hvide områder, er udmærket, da bøgerne er oversat af kompetente danske forfattere. Lars Thomas har stået for oversættelsen af spækhuggerbogen, mens Dorthe Andersen har tekstet de tre øvrige af Flachs' bøger om et enkelt dyr. Det er sandsynligvis fremstillingsprocessen, der har afstedkommet knas med et udbredelseskort i 'Spækhugger'. Forklaringen er forkert, og kortet kan ikke forstås uden.
Men faktisk er det ellers imponerende, at det kan lade sig gøre med så få fejl i alle disse bøger.
Bjørnebogen er oversat af Leif Schack-Nielsen og er anderledes i sit udstyr. Den er i A4-format, og verdens bjørnearter og -racer behandles på et eller flere opslag med en ret udførlig tekst, små farvefotos og mange smukke, naturalistiske farvetegninger. En smagfuldt tilrettelagt og overskuelig bog for elever i mellemgruppen og op.
Leif Schack-Nielsen har leveret dansk tekst til 'Slanger', mens Søren og Ihna Olsen står for de to andre Klematis-bøger. Også de er flotte, men rodet og kalejdoskopisk tilrettelagt med et væld af farvefotos, hvoraf mange er fritskrabede. Der er også mange dyr illustreret og omtalt, mange informationer, som er svære at få hold på og sammenhæng i. Særligt irriterende er en oversmart idé med at lade nogle tekster sno sig som en spiral. Det bliver nemt blot bladrebøger.
Alle bøgerne er udstyret med indholdsfortegnelse, register og ordliste med forklaringer - de sidste i svingende kvalitet, men dog oftest tilstrækkelige. De fire førstnævnte tillige med litteraturlister og adresser.
Hans Erik Berthelsen
Natur/teknik, Biologi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.