Af Palle Petersen
32 sider, 188 kroner
Borgens Forlag
På Stóra Dimun flyves læreren ind med helikopter. 14 dage ad gangen bor hun hos kongsbonden, øens eneste familie, for at undervise én enkelt elev. De næste 14 dage er skolen lukket, fortæller den færøske dreng Ole. Mere end nogen anden har Palle Petersen gennem en lang årrække været med til gennem sine bøger at give elever på mellemtrinnet en fremragende indføring i store dele af den fjerne omverden.
Denne nye bog om Færøerne er da heller ingen undtagelse. Gennem kort, fotos og en lettilgængelig tekst gives en bred indføring i det nordatlantiske ø-rige og de cirka 44.000 indbyggere. Der er hverken indholdfortegnelse eller stikordsregister, men da hvert opslag indeholder et afgrænset emne er bogen overskuelig og nem at gå til. En oplagt anskaffelse til skolebiblioteket, hvor den de næste år kan give en ajourført viden om landet.
Kaare Øster
Natur/teknik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.