Naturfag til genopretning

Undervisningen i naturfag er for ringe. Danske elever ligger foruroligende langt nede i Pisa-undersøgelserne, natur/teknik-undervisningen har lav prioritet på skolerne, og der er for få lærere i fagene, som har en tilstrækkelig uddannelse til at løfte niveauet.

Det var baggrunden for, at undervisningsministeren sidste år nedsatte et udvalg, der skulle analysere situationen og komme med forslag til forbedringer. Helst uden at det måtte koste noget.

Lektor Henrik Busch fra Danmarks Pædagogiske Universitet er næstformand for udvalget, og han peger på, at der i dag er tre grundlæggende udfordringer i forhold til den utilstrækkelige undervisning i naturfag: For det første har industrien et stort problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. For det andet er vi alle sammen nødt til at have et grundlæggende kendskab til naturvidenskaben, hvis vi skal kunne være med til at træffe kvalificerede beslutninger omkring spørgsmål som klimaforandring og genmodificerede organismer. Og for det tredje skal vi som individer forstå os selv i forhold til det samfund og den kultur, vi er en del af. Her er forståelse af naturvidenskaberne af stor betydning, for der er næppe noget, der som dem har præget vores samfund igennem de sidste 500 år.

Bedre uddannelse

»Det er ikke folkeskolens ansvar eller skyld, at situationen er så dårlig«, understreger Henrik Busch. »Men folkeskolen kan gøre noget ved nogle af problemerne«.

Først og fremmest skal lærerne uddannes bedre, og der skal være flere af dem, der har en høj kompetence i naturfag og naturfagsdidaktik. Og så skal skolerne gøre mere ud af det, udvalget kalder de lokale naturfaglige kulturer. Altså den måde, man på skolerne forstår og prioriterer naturfagene på i forhold til andre fag.

»Svagheden er her, at lærerne ikke taler så meget om fag og fagdidaktik, som vi godt kunne ønske os. Så der skal gøres noget systematisk for at opbygge sådan en kultur«, siger han og nævner som eksempel, at det er uhyre sjældent, at emne- eller projektuger på en skole tager afsæt i det naturfaglige område. Det bebrejder han ikke de lærere, der har deres udgangspunkt i de humanistiske fag. Han ser en del af problemet i, at en del lærere i fysik/kemi har en tendens til at signalere, at deres fag er svært og af en anderledes karakter end de andre fag.

»Alt i alt er der en for ringe forståelse af, at naturfagene spiller en rolle i det almendannende projekt«, mener Henrik Busch.

Selv om udvalget havde fået besked på, at dets forslag ikke måtte medføre ekstraudgifter, vil nogle af forslagene være ret bekostelige. Det gælder ikke mindst opkvalificeringen af lærerne.

Kommunen skal lægge planer

Udvalget anbefaler, at kommunerne skal lægge en plan, der sikrer, at alle lærere i de fire naturfag inden 2009 skal have linjefag i deres fag. For natur/tekniks vedkommende er skæringsåret dog 2012.

Desuden anbefaler udvalget, at der på hver skole uddannes mindst en resurseperson med diplomuddannelse i naturfagsdidaktik, og at der i hver kommune ansættes en konsulent med masteruddannelse, ligeledes i naturfagsdidaktik. Disse konsulenter skal sætte aktiviteter i gang på området og inspirere til nye initiativer på skolerne.

Henrik Busch redigerer tidsskriftet »MONA«, hvis primære målgruppe er undervisere inden for matematik og naturfagene. I »MONA« 2006-1 er der en anmeldelse af folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi. Den og de øvrige tidsskriftsartikler kan downloades fra www.dpu.dk/mona Rapporten fra Udvalget til forberedelse af en handleplan for naturfagene i folkeskolen kan findes på www.uvm.dk/06/documents/nat.pdf. Rapporten anmeldes i øvrigt af de faglige foreninger i det kommende nummer af »MONA«.Se tv om naturfag

Tirsdag den 16. maj, klokken 19.30, interviewes Henrik Busch og Charlotte Sahl-Madsen på dk4. Programmet sendes flere gange og kan også ses på folkeskolen.dk. Klik på »Skolebænken« øverst på skærmen.