Naturfag

Forskningstidsskrift nummer 2

231 sider, 80 kroner

Danmarks Lærerhøjskole

Først et citat, som skal antyde bidragydernes fælles ståsted i opfattelsen af øjeblikkets naturvidenskabsdidaktik:

'Det er skolens og undervisningens opgave at illustrere risikosamfundet, og på hvilken måde det fungerer og sætter sig igennem. ... Gennem konkret arbejde med analyse og iagttagelse at skabe et bevidst og refleksivt fundament for gennemlysning af samfundsforholdene'. Naturfagenes berettigelse og indhold bestemmes altså inden for en samfundsvidenskabelig ramme. Det indebærer for eksempel, at et begreb som handlekompetence bliver væsentligt og gennemgående.

'Naturfagenes didaktik' er nummer to i en række af forskningstidsskrifter, som lærerhøjskolen har planlagt at udsende med cirka et halvt års mellemrum. Det indeholder 13 artikler og en omfattende oversigt over DLH-publikationer 1990-1997 om naturfagsdidaktik, hvor intet tilsyneladende er for småt til at blive nævnt.

En række af Lærerhøjskolens nye og knapt så nye projekter om natur/teknik beskrives i flere artikler. Der lægges vægt på en diskussion af begreber som læring, elevmedbestemmelse og undervisningsdifferentiering. Af en eller anden grund kommer forfatterne meget ind på forskningsmetodikken netop i disse projekter, hvilket kan undre, fordi de i stor udstrækning vel mest må betegnes som almindelige udviklingsprojekter. Det bliver de naturligvis ikke dårligere af. Tværtimod vil resultaterne let kunne relateres til skolehverdagen.

I fem artikler om undervisning i miljø og sundhed er de gennemgående begreber handlekompetence og kritisk tænkning. Inden for sundhedspædagogikken er et holdnings- eller endog paradigmeskifte på vej. Den adfærdsmodicicerende, moraliserende sundhedslære udskiftes med en demokratisk sundhedsundervisning, hvor målet er, at eleverne udvikler deres evner til at påvirke sundhed. Revet ud af denne sammenhæng kan jeg anbefale dem, der ikke orker mere end at bladre lidt omkring, at læse den del af Søren Kruses artikel, der handler om konstruktivisme. Det er kort og klart og fint eksemplificeret.

Til sidst er der omtale af to interessante ulandsprojekter i Mongoliet og Namibia og til allersidst to artikler, der som de eneste nævner de gamle fag fysik og matematik med navn i overskriften.

Tidsskriftet giver et udmærket indtryk af tanker og visioner både i danske og internationale kredse om naturfagene og deres opgave i et demokratisk samfund. I et begrænset forskningsmiljø vil der imidlertid let opstå konsensus om en grundopfattelse, som derefter ikke er til diskussion. Og skønt forskelligheder anes, må det vel også siges at være tilfældet her, i det mindste som det fremgår af dette forskningstidsskrift. Det kunne have været spændende, hvis en af bidragyderne havde bevæget sig ad alternative udviklingsveje i forhold til de øvrige.

Gunnar Clausen