"Naiv. Super - Et teaterforedrag om meningen med livet" er Quasi Teaters bud på en dramatisering af bogen "Naiv. Super" af Erlend Loe. En sådan transformation er umiddelbart berettiget, da romanen byder på et litterært skelet, som, for mig at se, i kyndige hænder kan fyldes dramatisk ud. Men temaerne og referencerammerne i romanen er svært stof.
Denne teaterversions dramaturgi lægger sig meget tæt op ad forlæggets tekst og fremgangsmetode. Det indeholder en 25-årig mands tanker om kaos, kosmos, tiden - eksistentielle filosofiske spørgsmål. Vel er det skrevet og fremført i en naiv og humoristisk tone, men temaerne er i nogen til høj grad ufremkommelige for både børn, unge og til dels voksne.
Hovedpersonen har krise. Han laver lister for at få styr på sit ustrukturerede liv. Han køber en bold. Han køber et bankebræt. Han får sig en kæreste, og efter en rejse til USA kommer der nogenlunde orden i den unge mands liv. Han affinder sig til slut med, at livets store spørgsmål om eksistens driller i ny og næ, og begynder at nyde det mere platoniske liv i det nære og banale.
Samme dramaturgiske øvelse skulle Quasi Teater have gjort sig - i overført betydning vel at mærke. De burde i denne sammenhæng have større forståelse for unges måde at konsumere teater på - ikke fokusere så meget på eksistentialismen og filosofien, men forenkle historien, som tilmed lider under alt for svag fremdrift. Her hjælper den flot animerede baggrund, som supplerer handlingen, ikke.
"Naiv. Super - Et teaterforedrag om meningen med livet" egner sig i denne fortolkning desværre ikke til folkeskoleelever.
Naiv. Super
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.