Når straffen rammer uskyldige

Det er bevægende og tankevækkende at læse om børn af fængslede. Som lærere ved vi, at disse børn betragtes som bekymringsbørn, og at de har forhøjet risiko for selv at begå kriminalitet, udvikle antisocial opførsel og få psykiske problemer. Desuden er der hele stigmatiseringsproble­matikken; børn af fængslede er ofte udsat for mobning. Men fængs­ledes familier berøres og reagerer forskelligt, og det er vigtigt, at der tages individuelle hensyn, og at børnene kan få en kontakt til den af forældrene, der afsoner en straf.

Vi kommer systematisk rundt omkring alle de forhold, der berøres, når en person med børn sættes i fængsel: lovgivningen og politikernes holdninger om "nul tolerance" og hårdere fængselsdomme, statistikker, menneskerettigheder, hvordan børn behandles, når forældre anholdes, hvordan børn har det under forældres varetægtsfængsling, inden dommen falder, hvordan reglerne er for besøg i fængsler, hvordan familien uden for fængslet klarer sig, når økonomien belastes af, at en forsørger sidder i fængsel. Og endelig er der spørgsmålet om, hvordan familien reagerer, når den fængslede forælder vender tilbage til hjemmet efter afsoning.

Der er ingen lette løsninger. Det er oplevelser, et barn aldrig vil kunne ryste helt af sig. Det handler om forældresvigt, når en for­ælder skal i fængsel for noget kriminelt. Dog giver bogens store forskningsbaserede redegørelse flere gode forslag til reformer, som politikerne forhåbentlig vil læse og lytte til. Det er børnene og deres muligheder for at få et (psykisk) sundt voksenliv, det handler om.