Når dansk ikke må være 'andet sprog'

"Hvis en skoleleder vurderer, at et barn skal have 'dansk som andetsprog', ja så skal det have den undervisning i følge lovgivningen, siger næstformand i Danmarks Lærerforenings kreds 16 Ulla Mikkelsen til Dagbladet Roskilde. Hun er bange for, at ideen om omformulering af 'dansk som andetsprog' kun er starten.

"Det er ikke fordi, at jeg tror byrådet er interesseret i at fjerne denne undervisning, for kommunen har jo allerede bevilliget 22.000 timer til 'dansk som andetsprog' og har de sidste to år haft halvdelen af kommunens lærere på kursus i faget. Men hvis vi skal til at kalde det noget andet, skaber vi forvirring. Og hvis navnet på faget skal ændres, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke: Hvad bliver det næste? Jeg frygter, at kommunen har en politisk agenda om, at Høje-Taastrup Kommune skal have 'dansk som første sprog'", siger hun.

Borgmester Michael Ziegler forsikrer om, at der ikke er nogen politisk agenda om at fjerne faget. Det handler alene om at finde et andet navn til faget.

"De maler jo fanden på væggen, når de laver sådan en tolkning. Det er rigtigt, at der har været en indstilling om, at vi fjerner 'dansk som andetsprog' fra kommunens handleplan, og det er ud fra en idé om, at vi vil sende et andet signal. Blandt andet fordi mange af kommunens indvandrere er født og opvokset i Danmark. Sådan som jeg tolker det, er det ikke et spørgsmål om bevillinger til selve undervisningen, men et spørgsmål om, hvad vi skal kalde faget", siger han til Dagbladet.