Undervisningsministeriet har i år foranstaltet skærpet tilsyn med fem muslimske friskoler. Efter tilsynsbesøg i foråret var rapporten om Æraskolen i Odense stærkt kritisk, og nu har ministeriet så modtaget endnu en alvorlig kritik af forholdene på skolen.
"Lærergruppen har generelt ikke den pædagogiske indsigt, der i dag kræves i den danske folkeskole", hedder det blandt andet i rapporten, skriver Fyens Stiftstidende. Kun to af skolens ni lærere har en læreruddannelse.
Rapporten konkluderer, at undervisningen ikke står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Til avisen siger kontorchef i Undervsiningsministeriet Henrik Køber, at man nu vil høre skolen, men at hvis rapportens konklusioner står til troende, vil skolens statstilskud på godt tre millioner kr. blive fjernet. Det vil efter alt at dømme betyde, at 82 børn skal placeres på andre skoler i byen.
Muslimsk friskole står til lukning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.