Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Muslim

Klik for at skrive manchettekst.

Winnie Garde Nielsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bogen er opbygget med en indledning, en introduktion til islam og otte interviews med muslimske kvinder fra forskellige lande.

Bogens formål er »at skabe ændringer i tankegange ved at formidle viden og fortolkninger af islam«, »at tackle fordomme, angst og mistro« og »at bidrage til at mangfoldigheden bliver kendt, anerkendt måske værdsat«. Indledningen gjorde mig usikker med udtryk som »Muslimer må man møde« og »forholde sig til sine medmennesker på et fornuftigt grundlag«, men jo mere jeg læste af bogen, jo mere spændende og saglig fremstod den.

I første del af bogen forsøges »at indkredse sand islam« og »at skelne mellem islam og kultur«. Et afsnit om forholdet mellem islam og kristendom historisk set bringer interessante synsvinkler, blandt andet om korstogene og islams rolle som fjendebillede i Vesten i nutiden. Andre afsnit omhandler islam og demokrati, menneskerettigheder og kvindens ligestilling. Der gives eksempler fra nutiden. Det diskuteres for eksempel, om islam er negativ over for demokrati. De otte interviewede kvinder repræsenterer mangfoldigheden i islam. Fællestrækkene mellem dem er, at de er født mellem 1970 og 1980 og har et aktivt forhold til islam. Afsnittene indledes med fakta om det pågældende land og islams aktuelle situation i landet. Landene er forskellige. Flere af landene regnes som muslimske, men dette dækker over store forskelle.

De otte kvinders liv beskrives med deres egne ord og sættes ind i en aktuel samfundsramme, hvor forskellige opfattelser af ligestilling, demokrati og personlig frihed træder tydeligt frem. Der er desuden forskelle mellem by og land, økonomiske, uddannelsesmæssige, sociale og individuelle forskelle.

Bogens styrke er dens positive engagement, dens viden og evne til at trække tråde fra fortid op til nutiden og dens realistiske og overraskende beskrivelse af hverdagen i forskellige kulturer.

Bogen henvender sig til unge og voksne læsere. Den formidler viden og holdninger. De enkelte interviews vil være gode debatoplæg. Den er absolut værd at læse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Muslim

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS