"Vi blev bedt om at komme med input for en måneds tid siden, og vi havde nogle få formuleringer, vi gerne ville have tydeliggjort - det var det eneste", fortæller formand Gertrud Garcia Arozarena.
Der er ikke forandret i, hvad man som musiklærer skal nå at lære eleverne, og det er en udfordring i forvejen. Men at målene er blevet sat meget mere overskueligt op, er fantastisk, synes Gertrud Arozarena.
"Og så er vi rigtig glade for, at der er kommet noget med om bevægelse - det stod ikke så klart før, og for os er bevægelse noget, der hører med!", siger hun.
Faget musik er delt i kompetenceområderne musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Og både på 2., 4. og 6. klassetrin er musikudøvelsen nævnt som sang, spil og bevægelse, så eleven til sidst efter 6. klasse kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse". Bjarne List Nissen fra Københavns Musiklærerforening har siddet med i skrivegruppen bag de nye Fælles Mål, og inden målene var helt færdige, blev foreningen inviteret til at komme med input. Så alt i alt føler Musiklærerforeningen sig fint hørt i processen.
Musiklærerforeningen: Skønt med forenklede Fælles Mål
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.