Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Musiklærer: Køller med hoppebolde hjælper eleverne

Køllerne til xylofonerne var enten forsvundet eller slidte. Derfor valgte musiklærer Anders Kastberg Rasmussen at købe hoppebolde, blomsterpinde og kontaktlim. Det blev til farvestrålende hjemmelavede køller, som hjælper eleverne til at bevare klangen.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
30. maj 2018, kl. 16:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Xylofoner kan ikke spille uden køller. Men køllerne var enten forsvundet eller slidt op på Stepping Friskole. Musiklærer Anders Rasmussen ringede derfor rundt til flere forhandlere for at skaffe nye køller, men prisen på køllerne satte en stopper for købetrangen og tvang Anders Kastberg Rasmussen til at tænke kreativt.

"Det er mig som musiklærer, der ved, hvad vi mangler, og hvad vi skal bruge. Og det er primært mig, der står for at købe ting ind. Da jeg undersøgte, hvad de kostede, fandt jeg ud af, at det billigste sæt kostede 120 kroner. Og så tænkte jeg, det kan simpelthen ikke passe".

Gjern Skole twister morgensangen

Anders Kastberg Rasmussen efterlyste i et musiknetværk billige løsninger, men det var ham selv, der kom i tanke om, at hoppebolde måske ville virke. I en legetøjsbutik fandt han 8 hoppebolde til ti kroner. Han købte to pakker. Så købte han blomsterpinde og kontaktlim og gik i gang.

"Jeg har boret et hul i hoppebolden, der passer til blomsterpinden og så limet med kontaktlim, så de sidder godt fast", siger Anders Rasmussen.

Lyden er rigtigt god

Det var et forsøg, men de selvskabte køller virker rigtig godt.

"Lyden er faktisk rigtig god", siger han og fortæller, at de nye køller faktisk hjælper eleverne til at skabe en bedre klang.

"Med en rigtig kølle sker der nogle gange det, at når de slår med køllen, så kommer de til at lade den ligge på træklodsen, og så bliver lyden meget kort. Man kan sige, at de muter lyden selv. Men i kraft af, at det er en hoppebold, så hopper den automatisk op igen, så giver det en bedre klang. Eleverne skal ikke selv tænke over, at de skal gøre det. For det kommer ligesom automatisk", fortæller Rasmus Kastberg Rasmussen.

Han har brugt omkring 70 kroner på de 16 køller. Og han kan godt forestille sig, at eleverne fremover selv kan være med til at fremstille køllerne.

"Det var et forsøg, jeg lavede, men man kunne sagtens lade eleverne gøre det selv", siger han.

Det er kun enkelte elever, der indtil nu har afprøvet de nye køller. Men foreløbig har eleverne taget godt imod dem.

"De synes, at de er sjove at spille med - også på grund af farverne - og selvfølgelig, fordi de hopper".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musiklærer: Køller med hoppebolde hjælper eleverne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS