Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Musiklærer: 3,9 minutter forberedelse per lektion er for lidt

Lars Pedersen har været musiklærer i 25 år. Sidste år havde han ni lektioner musik à 45 minutter på to dage. I år fik han 11 lektioner à 50 minutter. En stigning på mere end 20 procent.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
25. november 2014, kl. 08:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er en dramatisk ændring af mit arbejde. Jeg har fået meget mindre tid til at forberede mig. Det er forholdsvis mange lektioner, og de er længere end sidste år. Da jeg satte mig ned og regnede på det, havde jeg kun 3,9 minutter til at forberede hver lektion. Efter to måneder stod det klart, at jeg simpelthen ikke kan nå det", siger Lars Pedersen.

Lars Pedersen arbejder på et deltidsskema, fordi han er frikøbt 1000 timer om året til arbejdet i den lokale lærerkreds. I alt er hans arbejdstid på skolen 18 timer om ugen. Han underviser to hele dage i musik torsdag og fredag, og så har han mødedag om tirsdagen. Han sidder i skolens MED-udvalg og hovedudvalg. De andre dage arbejder han fuld tid på kredskontoret i Haderslev.

Dybt frustrerede lærere: Loven hindrer os i at nå vores arbejde

Snak med leder gav mindre undervisning

Da det stod helt klart for ham, at han ikke havde tid nok til forberedelsen, tog han en snak med sin leder. Hun var enig med ham, og derfor underviser han nu en lektion mindre.

"Det tog noget tid at få det ændret", siger Lars Pedersen. Han synes stadig, at der er for lidt tid til forberedelse.

"Jeg har 25 års erfaring. Derfor kan jeg godt gennemføre en undervisning, der ikke falder fra hinanden. Men jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvordan jeg skal gennemgøre udvikling og nytænkning. Jeg kan gennemføre en forsvarlig undervisning, men den er ikke nytænkende", siger Lars Pedersen.

Stemmer fra skolen: Ledelsen fjerner opgaver fra de mest pressede

Han ærgrer sig over, at det ikke længere er muligt at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte klasse og den enkelte elevs talent.

"Jeg har to 4.-klasser. Optimalt set skulle jeg tilrettelægge undervisningen, så det passer til den enkelte klasse. Men det kan jeg ikke. Hvis det overhovedet skal hænge sammen, må de to klasser få ens forløb".

I det hele taget har han måtte sætte ambitionerne ned i dette skoleår.

"Jeg bliver nødt til at tage de ting ned fra hylden, som jeg ved, jeg kan og har brugt før. Jeg tager ikke nye sange op, og jeg har ikke tid til at forberede, hvem, der skal lave hvad. Jeg kan gennemføre undervisningen med 15 minutter, men det ville ikke kunne lade sig gøre for nyudannede".

I det hele tiden savner han muligheden for at være kreativ i forberedelsen af sin undervisning.

"Hele den kreative del af forberedelsen er væk. Kun den administrative del er tilbage. Det lader sig ikke gøre at være kreativ på kommando. Og da slet ikke med 20 minutter hist og en halv time pist".

Mangler tid til samarbejde

På Gram Skole har de faktisk fire linjefagsuddannede lærere, der underviser i musik. Sidste år var der tid til at sparre med kollegerne, men den mulighed er der ikke længere, fortæller Lars Pedersen.

"Nu er vi pisket til at forberede os på skolen i de mellemrum, der er mellem undervisningen. Det betyder, at vi ikke har tid til at se hinanden. Så det der med at forberede sig sammen er helt slut. Vi ser kun hinanden til møderne. Det er irriterende, når man før har haft muligheden".

I sidste uge blev Lars Pedersen sygemeldt på grund af stress.

"Jeg var på arbejde og pludselig sejlede det hele. Jeg kunne ikke stå op, og en kollega kørte mig hjem. Derefter er jeg blevet sygemeldt", siger Lars Pedersen, som håber snart at kunne vende tilbage som musiklærer.

Stemmer fra skolen: Stresssygemeldt lærer vil tilbage

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musiklærer: 3,9 minutter forberedelse per lektion er for lidt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS