Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Musik

Sangbogen 3

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

424 sider, 278 kroner (paperback),

341 kroner (indbunden), 418 kroner (spiralryg)

Edition Wilhelm Hansen

Wilhelm Hansens sangbog er nu udkommet med bind tre. Hermed er den blevet til en serie, og derved har udgiverne skabt sig et problem. For man kunne ønske sig, at serien fra begyndelsen var blevet disponeret efter genrer, i stedet for at man udgiver en række bøger indeholdende blandet gods. Det er en urealistisk udskrivning for de fleste skoler at anskaffe klassesæt af alle bøger. Der er desuden ved at opstå samme problem som i Politikens 'Lystige Viser', hvor registeret for samtlige bind fyldte en større og større del af de nye bind. Og hvor det nyeste binds register var det eneste opdaterede og dermed brugbare.

Denne indvending skal ikke bortforklare, at der også i bind tre er tale om et overordentligt godt udvalg. Danske og nordiske sange. Opera-, film- og musicalmusik. Samt pop- og rocksange fra de seneste årtier.

Nogle af dispositionerne kan diskuteres. Ved et par latinamerikanske sange bringes den spanske/portugisiske tekst, andre steder tyr man til en engelsk oversættelse. Noget lignende gør sig gældende med hensyn til engelske sange, hvor nogle kun bringes i dansk oversættelse, mens andre er på originalsproget. Meget er formentlig dikteret af copyrightforhold. Men jeg tvivler på, at man kan få en dansk fællessangsforsamling til at synge skraldemandens sang fra 'My Fair Lady' uden at slå over i Osvald Helmuths danske version med Alfred, der skal giftes.

Man er gået uden om en lang række traditionelle danske sange. Ikke fordi de er gået af mode, men fordi de nemt kan findes andre steder. Det har givet plads til nyere eller genopdaget ældre stof.

De tre bøger i serien er markedets bedste bud på en almen sangbog til skolebrug og festlige lejligheder.

Tonny Hansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS