Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Musik

Håndbog for korledere . . . i rytmisk kirkemusik

Annie Leth
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Werner Fischer-Nielsen, Hans Holm, Erling Kullberg, Rie Larsen, Erling Lindgren og Margith Pedersen

64 sider, 210 kroner

Folkeskolens Musiklærerforening

Er du korleder og arbejder med rytmisk kormusik i skole eller kirke, er her en meget interessant artikelsamling. Selv om titlen er 'Håndbog for korledere ... i rytmisk kirkemusik', så er der meget brugbart stof til korledere i rytmisk kormusik/sang uden for denne kreds.

En række kompetente folk står bag denne glimrende håndbog i serien 'Dansk Sang'.

I artiklen 'Op på liftet! en introduktion til en anderledes slagteknik' giver Erling Kullberg et bud på, hvordan man dirigerer rytmisk kormusik, og han gennemgår en slagteknik, der er mere i pagt med den rytmiske musik end det rutinemæssige pulsbogholderi. Artiklen slutter med 'Den Rytmiske Korleders Katekismus' med en gennemgang af de forskellige direktionsmønstre.

Den næste artikel hedder 'Rytmisk kor' og er af Rie Larsen. I den fortælles, hvad der er vigtigt at beskæftige sig med, når man arbejder med rytmisk kor: for eksempel opvarmning, indstudering og frasering ledsaget af eksempler på klaverakkompagnement til de forskellige øvelser.

Artiklen 'Becifringsklaver' er en meget brugbar idébank eller redskab, når man skal i gang med at akkompagnere et kor. Her er vejledning i becifringsklaver til beat/rock, calypso, visestil, saba/rumba/baion, bossanova, swing og jazzvals.

I artiklen 'Skole - kirke - samarbejdet' giver Hans Holm blandt andet idéer til og eksempler på samarbejdet mellem skole og kirke om den rytmiske musik.

De sidste to artikler 'Brugen af nye salmer og rytmisk musik i kirken' og 'Forum for rytme i kirken' henvender sig udelukkende til kirkekorsledere.

Det er en god og brugbar bog på et højt fagligt niveau og kan varmt anbefales til korledere både i folkeskoler, musikskoler og kirker.

Annie Leth

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS