Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Musik

Musik i 1. klasse

Inger Ubbesen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

- grundbog inklusive cd

Af Bent Kolind Christensen

Grundbog, 152 sider, 349 kroner

Elevhæfte, 64 sider, 35 kroner

Musikforlaget Fog, telefon 8734 0078

www.foglaget.dk

Grundbogen er opdelt i følgende syv afsnit, som indikerer, hvad indholdet drejer sig om: Fællessang, sammenspil, musikgennemgang, dans og bevægelse, andre undervisningsområder, planlægning af undervisning, rammerne.

Elevbogen indeholder opgaver til musikgennemgang, men størsteparten er instruktionssider til sammenspilsnumre.

Afsnittet om fællessang indledes med overvejelser om, hvordan en sang kan indlæres, og senere suppleres med ideer til, hvordan man kan variere og krydre syngesituationerne i klassen.

Herefter har forfatteren udarbejdet en liste med kommentarer over egnede sange til 1. klasse. Nogle af kommentarerne indeholder reelle oplysninger, og andre er overflødige almindeligheder, synes jeg. Hvorvidt alle sangene egner sig til 1. klasse, kan diskuteres, for eksempel synes jeg ikke, 'Regnvejrsdag i november' er egnet.

I sammenspilsafsnittet inddrager forfatteren trommesæt, bas, keyboard og percussion.

Han beskriver, hvordan instrumenter og spilleteknikker kan præsenteres og introduceres over for børnene. For eksempel bruger han kun løse strenge på bassen, for det er ikke alle børn, der har kræfter nok til at trykke strengen ned på gribebrættet. Hvorfor skal man bruge et instrument, børnene ikke magter at spille på?

En succesoplevelse med satserne her forudsætter, at børnene er pulssikre, og er de det i 1. klasse?

I elevbogen er sammenspilsnumrene skrevet ud i elevvenlig symbolik, som eleverne forventes at kunne læse. Jeg tror, mange små læse-begyndere med usikkerhed om bogstaver og læseretning vil have svært ved at orientere sig på siden.

Jeg savner legen og det eksperimenterende, og jeg savner grundlæggende pulstræningsøvelser, betvivler, at børn i 1. klasse er parate til den beskrevne sammenspilsundervisning, og jeg tror, den nye uerfarne lærer, der med denne bog i hånden går i gang med sammenspil i 1. klasse, kunne komme i vanskeligheder.

I afsnittet om musikgennemgang er der gode ideer - 'Peter og ulven' er sikkert kendt af mange, men Tøbruds komposition 'Den glemte by og Rungholt' vil sikkert sammen med sagnet kunne vække børnenes lytteopmærksomhed.

Genremæssigt er musikeksemplerne til musikgennemgangen bredt repræsenteret, og det ser jeg som en kvalitet.

Alle musikeksemplerne er indspillet på den ene af de to medfølgende cd'er, sammenspilsnumrene er på den anden.

'Dans og bevægelse' er beskrevet på fire sider.

Indledningsvis formulerer forfatteren vigtigheden af den frie bevægelse såvel som den mere strukturerede, og herefter nævnes ni mere eller mindre kendte sanglege: Bro bro brille, Boogie Woogie, Per Syvspring og så videre. Alle sanglegene står på noder med dansebeskrivelser bagest i bogen.

Hvordan den mere frie bevægelse kan varetages, kommer han ikke nærmere ind på.

De sidste afsnit handler om musiklege og tværfaglige undervisningsforløb samt forslag til årsplaner.

Endelig er der et forslag til, hvad der bør være i et musiklokale - et godt udgangspunkt, når musiklærerne skal indrette lokaler.

Generelt synes jeg, at der er gode ideer i materialet og antydet mange væsentlige aspekter, men for meget forbliver på et overordnet plan, og for mange af de væsentlige overvejelser omsættes for mig at se ikke i praksis.

Inger Ubbesen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS