(til 12. juni 2000)
Andy Warhol og hans verden
(til 2. juli 2000)
To specialudstillinger på Louisiana,
3050 Humlebæk
Til begge: Gratis undervisningsmateriale til 3.-6. klasse og til 7.-10. klasse - og to timers kombineret museums- og værkstedsbesøg (600 kroner)
Booking: Telefon 4919 0719 på hverdage,
klokken 9-10 og 14-16
E-mail: skoletjenesten@louisiana.dk
Både undervisningsmateriale og værkstedsarbejde i forbindelse med begge specialudstillinger er af Louisianas sædvanlige høje standard.
Andy Warhol-udstillingen vil jeg ikke skrive mere om. Dels er den så efterspurgt, at det nok vil være vanskeligt at blive booket ind til værkstedet - dels er Louisianas egen samling af Warhol-værker så stor og indgår i forvejen i museets faste undervisningstilbud: Amerikansk popkunst, så der er lejlighed til at benytte dette tilbud, når det passer bedst muligt ind i klassens arbejde.
Det forholder sig anderledes med Mun~oz-udstillingen. Den handler nemlig om to ting, som er centrale for vores kunstopfattelse: Hvad vil det sige at se og om optisk bedrag.
Stærkest virker den store installation med over hundrede mandsfigurer. Klassen kommer ind i et stort udstillingslokale, som tilsyneladende er ganske tomt - indtil børnene opdager de mange mænd, som står på den højthævede balkon, som strækker sig hele vejen rundt. Nogle af dem står blot 'samtalende' i grupper, men en del kigger ned! Så er eleverne pludselig inddraget i dramaet som aktører: De føler sig 'overbegloet' af menneskemasserne som statuer på en markedsplads.
Mun~oz tvinger os til diskussioner, som strækker sig langt ud over kunstspørgsmål, og som vil fortsætte i klasserne et godt stykke tid efter museumsbesøget.
Vagn Thonesen
Museer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.