- børn og unges multimedieproduktion
Redigeret af Birgitte Holm Sørensen
205 sider, 200 kroner
Gad
Artiklerne i bogen er blevet til på baggrund af et forskningsbaseret udviklingsprojekt under Nordisk Ministerråd med deltagelse af lærere fra hele Skandinavien.
Artiklerne spænder vidt. Lige fra overordnede teoretiske betragtninger til direkte anvisninger i, hvordan man kan opbygge sine multimedieproduktioner. Artikelserien sætter fokus på hele skoleforløbet, hvor multimedieprogrammer og hjemmesider har været anvendt som redskab i undervisningen. Bogens artikler indeholder flere fokuspunkter. For at nævne enkelte: didaktik, læring, udtryksformer, medier, æstetik, kommunikation, design og layout med mere.
Sammen med bogen følger en cd-rom med udvalgte eksempler på elevarbejder, der er omtalt i bogen.
Bogen henvender sig til lærere i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne og til pædagoger, og artiklerne giver en god indsigt i, hvordan der netop nu arbejdes med mediet, og hvilke problemstillinger der skal tages hensyn til og arbejdes med i undervisningssituationen. Bogen kan anbefales til skolens lærerbibliotek.
Poul Erik Lind Larsen
Multimedier
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.