Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Morgenløb mindsker frafald på læreruddannelsen

Frederiksberg Seminarium har oprettet en S-linje på læreruddannelsen, hvor studerende forpligter sig til morgenmotion. Erfaringerne viser, at S-linje-studerende har mindre frafald, bedre studieresultater og bedre sammenhold end de øvrige studerende.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
31. august 2009, kl. 09:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

130 ud af 300 nye studerende på Frederiksberg Seminarium - som er en del af Professionshøjskolen Metropol - har ønsket at blive optaget på linjen sundhed, styrke og sammenhold. Dermed forpligter de sig til fælles motions- og styrketræning to gange om ugen fra kl. 7.00 til 8.00. Det er andet år Frederiksberg Seminarium udbyder den såkaldte S-linje.

"Vi har konstateret med de to hold, vi havde sidste år, at frafaldet var markant mindre på de hold på S-linjen end det var på de andre hold. Det er ikke til at sige, hvorfor. Det kan hænge sammen med, at det er de mest stabile studerende, der vælger at gå på S-linje. Det kan også være, at de studerende kommer til at lære hinanden bedre at kende, og derfor tager man måske i højere grad hånd om hinanden", siger studierektor på læreruddannelserne Thøger Johnsen.

Studerende bliver mere engagerede

De studerende på S-linjen kommer på hold sammen og har i løbet af det første år ekstra fokus på sundhed og motion. Seminariet har også sat penge af til, at de studerende for kun ti kroner kan købe sund morgenmad i kantinen.

Underviserne på Frederiksberg Seminarium oplever, at eleverne på S-linjen er mere engagerede end de øvrige studerende.

"Det har været slående som underviser at se kontrasten mellem de der har trænet, været i bad og måske fået morgenmad og skynder sig til undervisningen, og de som kommer væltende lige ud af sengen og måske ikke har fået morgenmad endnu. På S-linjen er der en bedre stemning og frem for alt et større engagement i undervisningen", siger adjunkt Mia Graae.

Studierektor: Fælles motion giver bedre lærere

Thøger Johnsen mener, at de lærerstuderende bliver bedre lærere at opdage, hvor stor betydning bevægelse og fællesskab har for deres egen læring og engagement i undervisningen.

"Når de studerende kommer ud i folkeskolen om tre et halvt år, har de lært nogle redskaber åp deres krop, som gør dem bedre i stnad til at favne det hele barn. De vil bedre forstå vigtigheden af at integrere bevægelse og sundhed i undervisningen, ligesom de har mærket hvor meget fysisk fællesskab betyder for evnen og lysten til at lære", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Morgenløb mindsker frafald på læreruddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS