Special-Pædagogisk Forlag udgiver en række 'klassikere' i bearbejdede letlæsningsudgaver. Selvfølgelig går der noget tabt ved en sådan bearbejdning, men man kommer en række læsere i møde, der vanskeligt vil kunne komme igennem de originale udgaver. Denne bog er velegnet til unge og voksne læsere.
Dan Turèlls krimi kan bære en bearbejdning, selv om der sker en vis ophobning af mord inden for ret få sider.
Bogen foregår i et københavnsk kunst- og bøssemiljø. Hovedpersonen er en unavngiven kriminalreporter, der ligner en privatdetektiv fra USA i trediverne. Journalisten har et vist interessefællesskab og samarbejde med politiet personificeret i inspektør Ehlers. Han er effektiv og retfærdig med en vis svaghed over for journalistens utraditionelle arbejdsform. Også bipersonerne er tegnet med enkle og velvalgte streger.
Skildringen af de mange forskellige københavnske miljøer er god, og handlingen er spændende.
Bogen vil senere udkomme som lydbog.
Den anbefales til dansk og specialundervisning.
Mord i marts
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.