Mor, børn og far

Vi har i skolen vænnet os til, at ikke alle børn har en kernefamilie som medpartner i skole-hjem-samarbejdet. Selv om kernefamilien stadig er idealet, er der i dag mange, især kvinder, for hvem det er så vigtigt at få børn, at de realiserer det, også selv om det ikke kan ske inden for den traditionelle ramme. Bogen inter­viewer blandt andre to samboende kvinder, der får et barn med den samme anonyme donor, en enlig adoptivmor, der må klare den vanskelige rolle som enlig, og familien med dine børn og vore fælles børn, som måske snarere er to familier end en familie, samt diverse konstellationer af sammenbragte familier.

For folkeskolen og vore andre institutioner kan det ikke være uinteressant, at der er kommet nye familieformer, og at der stadig vil være en udvikling af de rammer og vilkår, hvorunder voksne vælger at få børn. For et er sikkert: de vil have børn, og 90 procent af kvinderne får i dag børn, mens det kun var 75 procent for 100 år siden. Og rammerne, de lovgivnings- og samfundsmæssige forhold, vil være under stadig forandring for at imødekomme krav fra de voksne, som ser det som en rettighed at realisere drømmen om at få børn og danne familie.

Forfatteren har med sin debatbog givet læserne indblik i 16 forskellige familier. Ikke alle lykkelige og problemfrie, men med en rigdom på nuancer og demonstration af, at børn kan få et godt hjem og en god opdragelse, selv om man ikke er en kernefamilie.