Mønsterbryder: Vær ven med dine elever på Facebook

Soulaima Gourani er opkaldt efter en robåd i Kerteminde. Og så er hun mønsterbryder - fra Undervisningsministeriets tænketank for at skabe bedre rammer for mønsterbrydere i uddannelsessystemet og for at fremme iværksætteri i skolen. Hun har en master i business administration, er virksomhedsrådgiver og forfatter til bogen "Tag magten over din karriere".

"Jeg burde ikke være lykkedes. Der blev ikke talt skole og uddannelse i mit hjem. Jeg har været på børnehjem, og jeg er halvaraber. Men jeg er lykkedes".

"Jeg kan"

Hun var oplægsholder på konferencen "Naturfagene ud af boksen 2011", som Energi Horsens Fonden holdt i denne uge på Via University College i Horsens. Som inspiration til lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Soulaima Gourani fortæller om sin matematiklærer, der i 4. klasse bad hende om at skrue ned for sine ambitioner. "Ellers bliver du bare skuffet. Du er pige, hedder Soulaima og er mørk", tordner hun til forsamlingen, og fortæller, at hun gik hjem til sine forældre og sagde, at hun havde samarbejdsproblemer med sin lærer. Hun gik ikke hen på skolen igen. Men tænkte: "Nu skal jeg fand'me vise, at jeg kan"!

70-30 reglen

Soulaima Gourani fortæller energisk. Om hvor vigtigt det er, at have sin personlighed med i sit arbejde. At der er en 70-30 regel i arbejdet med mennesker. 70 procent af tiden må man gerne være faglig, men 30 procent skal gå til det personlige.

"I skal have et personligt engagement i jeres elever. Ikke privat - endeligt ikke - men personligt. Det er en udbredt misforståelse, at Facebookprofilen er privat. Det er den ikke, men den er personlig, og I vil få et helt andet forhold til jeres elever, hvis I er på Facebook med dem. Det giver emotionelle bindinger til eleverne".

Generationerne tørner sammen

Soulaima Gourani forklarer, at i 2020 vil fem generationer kunne være på arbejdspladsen sammen. Fordi der efterhånden kun er fem år mellem generationerne. Sådan at den 25-årige har svært ved at forstå den 30-årige.

"Det, der tænder dig, er det, der tænder andre af. Der vil stå røg ud af jer", proklamerer hun.

Soulaima Gourani mener, at det går galt, når lærere siger til eleverne, at de skal gøre et projekt færdigt ad gangen. Nej, de er vant til kaos, og de kan kun koncentrere sig, hvis de har tre projekter i gang samtidig og 3-5 apps åbne.

"De unge skal kunne navigere i kaos, så vær glad for at de kan det. Til gengæld er de afsnitsmedarbejdere. De kan skrive et afsnit helt fantastisk, mens det næste slet ikke hænger sammen. Derfor skal opgaverne være kortere", mener hun.

Soulaima Gourani fremhæver det vigtige i, at lærerne spørger eleverne, hvordan de lærer bedst. Hun fortæller, at undersøgelser viser, at det ikke er de dygtigste eller hurtigste, der får succes. Det er dem med de største smil - også i sportsverden. Selv om sport og smil ikke behøver at have noget med hinanden at gøre.

Hun opfordrer alle til at udfordre sig selv. Droppe vaner, gøre noget nyt. Og bryde nogle regler.

"Men hvis I sidder og fortæller, at forandringer er det bedste, I ved, så lyver I højst sandsynligt. For vores reptilhjerne kan ikke lide forandringer".

Hjernen er et socialt organ

"I uddannelsesverden er der en risiko for at halte bagud fra virkeligheden, fordi universitetet ikke flytter sig", sagde Steen Hildebrandt, der også var inspirator på konferencen. Han er professor på Institut for Ledelse på Aarhus Universitet.

Han efterlyser, at lærerne oftere spørger eleverne, om der er noget, de undrer sig over.

"Har du et godt spørgsmål i dag, Steen"?

"Ellers bliver det læreren, der spørger, og eleven der svarer - og lærer en masse lektier. Reproducerer, fordi vi har et læringssyn om, at vi lærer af fortiden. Men vi kan også lære af fremtiden, og af noget der foregår i et værksted for eksempel", sagde han.

Steen Hildebrandt mener, at der er meget feedback i samfundet, som vi ikke forstår.

"Chefpsykologen i Århus Kommune udtalte i en artikel, at man er nødt til at medicinere adskillige unge til at sidde stille i skolen. Så er der altså noget galt udenfor. I vores systemer", understreger Steen Hildebrandt.

"Vi bliver nødt til at lytte til den feedback, vi får og se på det i et andet perspektiv - udenfor boksen. Det bliver en meget svag skole, vi får, hvis vi arbejder videre med besparelser og test som nu", sagde han og foreslog en supplerende ungdomsudddannelse til den, vi har. Et sted hvor man ikke behøver at sidde stille, men hvor man kan lære i bevægelse, i leg eller på anden måde.

Så unge ikke dropper ud af uddannelsessystemet.

Han nævner den moderne hjerneforskning, hvor man har fundet ud af, at hjernen er et socialt organ. At hvis ens hjerne ikke er i kontakt med andre hjerner, så "er" man ikke.