Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Mød Folkeskolens nye faglige rådgivere

Folkeskolen har tilknyttet en række faglige rådgivere. De blogger om deres fag og deler ud af ny viden til læserne af folkeskolen.dk.

Foto: Rasmus Juul
Jennifer Jensen
Start debatten
24. maj 2017, kl. 13:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Måske har du allerede spottet dem på folkeskolen.dk; en række lærere, som skriver løs på blogs med titler som »Folkeskolens engelskrådgiver« eller »Folkeskolens musikrådgiver«.

De faglige netværk på folkeskolen.dk dækker alle folkeskolensfag. Her kan du følge med i de nyeste artikler, lærer til lærer ogblogindlæg samt deltage i debatten og videndele med kolleger frahele landet - alt fra undervisere, forskere, fagpersoner,specialister og andre af folkeskolens interessenter.

Få ny viden og faglig inspiration direkte i din indbakke -tilmeld dig på:

folkeskolen.dk/fag

Har du også lyst til at blogge om dit fag på folkeskolen.dk? Somen del af den særlige indsats for de faglige netværk kan du søge omat få en blog på folkeskolen.dk.

Kontakt:
 Projektleder Jennifer Jensen på jje@folkeskolen.dkeller telefon 33 69 62 74.

Det er seks lærere, Folkeskolens redaktion har tilknyttet som såkaldte »faglige rådgivere« - en rolle, hvor lærerne blandt andet skal blogge om deres fag, tippe redaktionen om, hvad der fylder på området, og deltage i debatten på det faglige netværk. Og det giver rigtig god mening at få flere almindelige lærere ind på netværkene, mener lærer og Folkeskolens matematikrådgiver Lis Zacho fra Lindevangskolen på Frederiksberg.

»Det er vigtigt, at vi har en debat om vores fælles folkeskole, for jeg tror, vi står stærkere, når vi blander os i debatten. Vi skal ikke debattere for at være enige, men for at forholde os til det, der foregår omkring os. I debatterne på de faglige netværk kan vi mødes, prøve vores egne synspunkter af, få nye input og flere farver på paletten«, siger hun og kommer med et ønske til sine kolleger:

»Der er en række dygtige debattører, som altid vil være på folkeskolen.dk, men det ville være dejligt at få flere fra det store, tavse flertal af rugbrødsarbejdende lærere med i debatten - dem, som står midt i 27 timers ugentlig undervisning. Det er deres stemmer, som er vigtigst for mig«.

Inspiration til andre lærere

Trine Hemmer-Hansen fra Virupskolen i Hjortshøj nord for Aarhus er redaktionens faglige rådgiver i dansk og idræt. Hun vil gerne skrive om gode ideer til undervisningen, som andre lærere kan lade sig inspirere af - men det er også vigtigt at dele frustrationer på en konstruktiv måde, så skolehverdagens udfordringer kan komme til debat.

»Det er os, der står ude i skolen hver dag og går hjem fra arbejde med armene over hovedet efter en succesoplevelse eller frustrerede, når tiden bliver spist af møder, eller det ikke lykkes. Ved at skrive om det er vi med til at få det praksisnære i spil på de faglige netværk«, siger hun og tilføjer:

»Alle kan læse en teoretisk bog, men det er ikke nødvendigvis de input, vi har brug for, når vi skal stå i klasseværelset. I stedet kan det være fedt at læse om, hvordan andre lærere håndterer noget udfordrende - at dele de gode råd. Her synes jeg, at jeg har noget at byde ind med«.

Bedre lærer af at reflektere og blogge

Ligesom Trine Hemmer-Hansen vil Lis Zacho også gerne bruge bloggen til at dele gode ideer til undervisningen. Samtidig bruger hun folkeskolen.dk til at stille spørgsmål til sine fagfæller om, hvordan de gør i deres undervisning, så hun også kan blive inspireret af dem.

»Det er fedt at inspirere folk og få dem til at undre sig med bloggen. Og det er ikke kun andre, der bliver klogere, det er lige så meget mig selv, for i stedet for at opleve mit matematiklærerliv 100 procent, føles det nu som 110 procent, fordi jeg konstant reflekterer over min undervisning eller andre matematikfaglige oplevelser for at vurdere, om jeg kan blogge om det«, siger Lis Zacho og tilføjer: »Ved at blogge får jeg noget af det ud, som vrimler i mit hoved, og jeg reflekterer over og perspektiverer min undervisning, når jeg beskriver det på skrift. Det er en fest!«

Det genkender Trine Hemmer-Hansen:

»Man reflekterer over sin undervisning på en anden måde, når man skal skrive om den, for vi er alle sammen pressede og skriger på at have mere tid, men det hjælper at skrive det ned, så andre - og jeg selv - kan forstå, hvorfor man gør det, man gør. Samtidig får man andre læreres input i kommentarsporet - hvordan ser de på det, man gør? Det er med til at gøre os til bedre lærere, og derfor håber jeg, at endnu flere vil kommentere«.

____________________________________________________

FOLKESKOLENS FAGLIGE RÅDGIVERE

Trine Hemmer-Hansen, 39 år

Folkeskolens rådgiver i dansk og idræt

Lærer på Virupskolen i Hjortshøj nord for Aarhus. Har undervist i dansk og idræt i 13 år og er blandt andet bevægelsesvejleder, beskikket censor for tredje år ved den nye idrætsprøve og har været censor i dansk også. Har tidligere arbejdet ti år på en idrætsefterskole.

Følg med på folkeskolen.dk/danskrådgiver og folkeskolen.dk/idrætsrådgiver

Lis Zacho, 56 år

Folkeskolens rådgiver i matematik

Lærer på Lindevangskolen på Frederiksberg. Har undervist i matematik i mere end 30 år og er blandt andet matematikvejleder PD og næsten færdig med at studere IT-didaktisk Design på Aarhus Universitet. Er frivilligt bestyrelsesmedlem i Coding Pirates og har holdt en TEDxCopenhagen talk om kodning og Coding Pirates.

Følg med på folkeskolen.dk/matematikrådgiver

Katrine Dalin Diduch, 35 år

Folkeskolens rådgiver i håndværk og design

Lærer på Skælskør Skole i Slagelse Kommune. Har undervist i håndværk og design siden 2014, og før det i håndarbejde og sløjd - i alt i syv år. Har gennemført DLF og Ceveas meningsdanneruddannelse og er desuden vokset op med forældre, som arbejdede på sy- og træ-værksteder. Laver selv en masse håndværk i fritiden.

Følg med på folkeskolen.dk/håndværkogdesignrådgiver

Janus Neumann, 41 år

Folkeskolens rådgiver i historie og samfundsfag

Lærer på Skovshoved Skole i Gentofte. Har undervist i historie og samfundsfag i 15 år og er blandt andet cand. pæd. i didaktik med speciale i børne- og ungdomslitteratur - derfor også anmelder på både børnelitteratursitet Bogbotten.dk og i Folkeskolen. Primus motor på kulturfagene og projektopgaven på skolen.

Følg med på folkeskolen.dk/historieogsamfundsfagsrådgiver

Maria Roneklindt, 36 år

Folkeskolens rådgiver i engelsk

Lærer på Fløng Skole i Høje-Taastrup Kommune. Har undervist i engelsk i ni år og skal til sommer have sit tolvte engelskhold til afgangsprøve. Har arbejdet intensivt med niveaudeling i engelsk (basic og advanced) og er grammatiknørd til fingerspidserne. Har i en periode også fungeret som engelskvejleder.

Følg med på folkeskolen.dk/engelskrådgiver

David Kosteljanetz, 42 år

Folkeskolens rådgiver i musik

Lærer på Stavnsholtskolen i Farum. Har undervist i musik i 15 år. Er oprindelig konservatorieuddannet musiklærer og er nu desuden musikalsk altmuligmand som både udøvende og skabende.

Følg med på folkeskolen.dk/musikrådgiver

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mød Folkeskolens nye faglige rådgivere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS