Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Moderne litteraturoplevelse

En lysende stjerne af en intermedial og grafisk roman.

Cecilie Rosdahl
Start debatten
24. september 2018, kl. 08:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Nord" er svær at komme uden om, og den lyser som en stjerne både under og efter læsningen, der udvider ens horisont inden for både genre og (gen)oplevelse af den nordiske mytologi.

Titel: Nord

Forlag: Gyldendal

Nord er navnet på en 14-årig pige, der drager ud i verden for at finde sin mor. Men der er klimakatastrofe – et rent ragnarok, hvor livets træ, Yggdrasil, er ved at gå under, og Nord må tage kampen op i et interaktivt samspil af animation, lyd, illustration og tekst. Dværge, mytologiske figurer og fortidsvæsener fra den kulturelle arv beriger fortællingen og gør den levende og nærværende. Tonen er mørk og æstetisk på bedste new nordic vis – en multisensorisk oplevelse for alle sanser. Læsningen kan ske via musen eller gamerknapperne.

Det spændende undervisningsmateriale udfordrer elevernes litteraturarbejde til at lave litteraturcirkler og for eksempel kapitelsnap og præsentere kapitlet på en visuel måde, hvor skærmbillederne skal sættes sammen med tegning og tekst og emojis. I en af opgaverne skal eleverne dramatisere persongalleriet og lave et talkshow med Odin. Her får eleverne mulighed for både at læse mellem linjerne og få oplevelser med skuespil. En anden af opgaverne består i at lave en bogtrailer med "Dig og mig ved daggry" som eksempel. Som afslutning på forløbet skal eleverne perspektivere i form af eksempelvis enten en billedanalyse eller en lydbearbejdning som et soundtrack.

De små film til forløbet giver god indføring og indsigt i eksempelvis lyduniverset og den digitale oplevelse. Herudover kan eleverne møde værkets forfatter, Camilla Hübbe, der fortæller om de forskellige spor i handlingen, og illustrator Rasmus Meisler, som fortæller om den rumlige oplevelse af bogen. "Nord" blinker, længe efter at skærmen er slukket.

"Nord" blev prisbelønnet som en af årets ti bedste bøger i 2017 af Statens Kunstfond. "Nord" er tilgængelig på Gyldendal i "Dansk i dybden" med undervisningsmateriale af ph.d. i multimodale fortællinger Ayoe Quist Henkel.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Moderne litteraturoplevelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS