Else Marie Okkels, som er lektor på University College Syddanmark i Haderslev og Esbjerg og forfatter til "I danske komponisters værksteder 1", fik en dels andenplads blandt de 64 indstillede undervisningsmaterialet til Undervisningsmiddelprisen.
"Materialet er tænkt som en brobygning mellem en kunstnerisk og en pædagogisk verden. Der optræder et enkelt værk gennem hele materialet og det er det, man beskæftiger sig med. Man kommer ind i komponistens hjem på Færøerne og ser, hvordan han lever og komponerer.
Eleverne kan også selv komponere små værker", fortæller hun.
Materialet består af en cd, en dvd og en bog. Det hele er blevet til i samarbejde med Dansk Komponist Forening, som gerne vil udbrede kendskabet til moderne kompositioner i skolen. Derfor kan eleverne også selv komponere værker og oploade dem til foreningens hjemmeside. Her vil de blive kommenteret af en rigtig komponist.
"Mødet med det professionelle løfter helt vildt i folkeskolen. Men netop moderne kompositioner er svære at undervise i for de fleste lærere. Derfor er der også lærermateriale, hvor lærerne selv kan blive introduceret til kompositioner og den begrebsverden, som hører med", forklarer Else Marie Okkels.
Der er QR-koder, så eleverne kan tage musikken med overalt - og de kan også tage billeder og bruge dem til at arbejde med musikken i. Lektor Dorthe Carlsen har skrevet et afsnit om danskfaglige aktiviteter i forbindelse med kompositionerne, så materialet kan anvendes tværfagligt.
Brobygningsprojekt til tyskundervisning vinder stor pris
Moderne komponister skal ind i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.