Befolkningen vurderer folkeskolen moderat positivt. Folkeskoleforældrene er den gruppe, der vurderer skolen mest positivt. Privatskoleforældrene er de mest kritiske over for folkeskolen.
Sådan udlægger Undervisningsministeriet teksten i en rapport, som PA Consulting Group har lavet for ministeriet om borgernes forventninger til folkeskolen.
Rapporten, der har titlen 'Forventningsundersøgelse - folkeskolen i søgelyset', er i skrivende stund ikke offentliggjort. Den er et led i ministeriets store kvalitetsudviklingsprojekt, der skal udstyre skolerne med kvalitetsudviklings- og evalueringsredskaber.
Forventningsundersøgelsen baserer sig på statistisk materiale og kvalitative interview og gruppedrøftelser. Tre befolkningsgrupper er blevet spurgt: Befolkningen, folkeskoleforældre og privatskoleforældre.
Det er den hidtil mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem borgerne og folkeskolen.
Af ministeriets notat om undersøgelsen fremgår det endvidere:
- at forældrene og befolkningen som helhed mener, at folkeskolen i overvejende grad lever op til sit formål. De mest kritiske holdninger findes i relation til det aspekt af skolens formål, der vedrører 'at tilgodese den enkelte elevs alsidige udvikling'.
- Lærerne vurderes at være rimeligt fagligt velfunderede. Men der stilles for små krav til eleverne, og der mangler arbejdsro og disciplin i skolen.
- Det er et gennemgående træk, at der knyttes forhåbninger til øget fokus på den internationale dimension (fremmedsprog, rejser, geografi og historie), opprioritering af individuelle undervisningshensyn samt til, at skolen skal koncentrere sig om grundlæggende læse- og regnefærdigheder.
- Der er generel enighed om, at folkeskolen har utilstrækkelige ressourcer specielt til edb-udstyr, undervisningstid samt lærertid og penge til lejrskoler og aktiviteter uden for skoletid.
PA Consulting Group har også lavet gruppeinterview med meningsdannere og ledere af andre uddannelsesinstitutioner. Ifølge ministeriets notat er deres holdning til folkeskolen i langt overvejende grad positiv.
De har ingen entydig holdning til niveaudeling, men vurderer, at skolen har forsømt udviklingen af mellemtrinnet, som er blevet ofret til fordel for indskoling og udskoling.
Princippet om, at en lærer følger en klasse gennem hele skoleforløbet, vurderes kritisk, om end ikke entydigt.
Kritikken fra meningsdannerne og uddannelsesinstitutionslederne koncentrerer sig i øvrigt om lærermotivation, skoleledelse og skolens lukkethed.
Desuden mener de, at forældrene gennem opdragelsen af børnene skal tage deres del af ansvaret for, at klassen og skolen fungerer.
- Jeg hæfter mig blandt andet ved, at dem, der kender skolen bedst, nemlig forældrene, har den mest positive vurdering af, hvad der foregår, siger næstformand for Danmarks Lærerforening, Tom Egholm.
- Så bemærker jeg også, at der i befolkningen er generel enighed om, at folkeskolen har utilstrækkelige ressourcer til informationsteknologi-udstyr, undervisningstid samt lærertid til lejrskoler og aktiviteter unden for undervisningstiden, tilføjer Tom Egholm.
- Men det er også værd at bemærke sig, at der er en række meldinger, som fortjener en nærmere analyse, og som kan indgå i det konkrete arbejde med skoleudvikling rundt om i landet.
Moderat tilfredse med skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.