Mobning skal bekæmpes, men der skal ikke laves en særlig lov om mobning, mener DLF. Foreningen har netop sendt et brev til Undervisningsministeriet med forslag om at udsende en bekendtgørelse med en tilhørende vejledning om bekæmpelse af mobning.
Der skal holdes øje med mobningen i hverdagen, og der skal gribes ind, når man opdager mobning. Derfor er det vigtigt at få slået fast, hvad skolevæsenet, personalet, eleverne og forældrene kan gøre og skal gøre, skriver DLF til ministeriet.
Foreningen foreslår, at bekendtgørelsen kunne hænge sammen med bekendtgørelsen om fremme af god orden eller sammen med de initiativer, der tages, hvis der i nær fremtid vedtages en lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lovforslaget om undervisningsmiljø har netop været til førstebehandling i Folketinget.
DLF skriver, at man er 'af den opfattelse, at der er behov for et mere varigt, adfærdsregulerende initiativ fra den øverste skolemyndighed'.
Mobning forbudt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.