Formålet med projektet er at afprøve, om man gennem nye former for kommunikation kan hjælpe unge til at få en sundere livsstil. Projektet er et samarbejde mellem 14 kommuner og Mobil Fitness, som ejes af Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, CAT Innovation og private initiativtagere.
"Vi oplever, at de unge ofte dropper ud af traditionelle behandlingsforløb. Derfor vil vi med Mobile Fitness afprøve og være med til at udvikle en ny form, som bruger de unges egne medier og derfor måske appellerer mere til de unge", fortæller Eva Myrup, praksisdiætist i Region Midtjyllands Center for Folkesundhed. Hun er tovholder på rådgivningen til de unge i Århus Kommune.
Mobilen holder styr på energiindtaget
De unge får udleveret en mobiltelefon med et særligt softwareprogram, der kan hjælpe dem med at holde styr på, hvor meget energi, de får gennem deres kost. Derudover kan de debattere om sundhed og overvægt med andre unge på et lukket site på internettet. Målet er at kommunikere med de unge på deres præmisser og på den måde skabe og fastholde nye og sunde vaner.
Mobiltelefonen skal hjælpe unge overvægtige
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.