Mobbenøglen revideres

"Jeg er fuldstændig enig i, at ét barn, der mobbes, er ét barn for meget. Det er meget uheldigt, hvis Mobbenøglen opfattes sådan, at læreren ikke behøver at gøre noget ved mobning, hvis det kun går ud over et enkelt barn. Det ville være ideelt, hvis lærerne advares af den røde farve, blot et enkelt barn mobbes i en klasse", siger Ole Juhl til Berlingske Tidende og håber, at den del af Mobbenøglen kan ændres med det samme.

Allerede i august sidste år, da Mobbenøglen netop var lagt ud til gratis brug på DCUM's hjemmeside, blev værktøjet skarpt kritiseret i Folkeskolen.

"Sådan et diagram kan kun bruges til at fortælle politikerne, at vi har et mobningsproblem, som vi gerne vil have penge til at bekæmpe. Men efter Mobbenøglens system kan klassen være i grøn zone, hvis ét barn i klassen udsættes for grov mobning. Det er da dybt bekymrende", sagde cand. pæd.psych. Helle Høiby dengang og betegnede Mobbenøglens kulørte diagrammer som en postordrediagnose. Hun peger på at alle metoder til bekæmpelse af mobning bliver lagt frem på lige fod, herunder også mæglingsmetoden, som hun mener er en katastrofe i en situation, hvor et barn bliver mobbet.

For nylig udkom også tidsskriftet Unge Pædagoger med et temanummer om mobning, som rejser en tilsvarende kritik af det statsautoriserede gratis værktøj på DCUM's hjemmeside.

Centerleder Ole Juhl erkender nu over for Berlingske Tidende, at mæglingsmetoden har sine begrænsninger, fordi den ikke inddrager resten af klassen, men kun dem, der er omfattet af konklikten:

"Jeg mener, at vi skal gøre mere ud af introduktionen til de forskellige metoder, når vi skal revidere Mobbenøglen. Jeg mener også, at man under alle omstændigheder skal inddrage hele klassen, og at det er vigtigt, at vi kommer ud over den opfattelse, at mobning kun angår den elev, der mobber, og den elev, der mobbes", siger han til avisen.