Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Mit stamtræ

Klik for at skrive manchettekst.

Helle Friis Mikkelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Trolderim, dyrerim og sørøverrim. Det er ikke småting, rimsmeden Lotte Salling tidligere har digtet om. Nu er det slægtshistoriens tur.

Jeg-fortælleren, en lille dreng, fortæller på vers om sin farveglade farmor, der ved hjælp af et stamtræ fortæller ham om hele familien.

På lette og frydefulde vers portrætteres en farvestrålende og vidtfavnende familie, hvor den eventyrlystne onkel, den stolte morfar og den musikalske mor er med til at beskrive og forklare, hvordan den lille jeg-person er et godt og sammensat produkt af alverdens talenter. Alle beskrives i oplagt stil på hver deres opslag, som her:

"Her til slut det allerbedste,

nemlig lillesøster Britt.

Hun er blød og sød og buttet

og bestemt min favorit. (.)

Hvis jeg bærer Britt i favnen,

er hun stille for en stund,

mens hun kysser mig på næsen

med sin lille bløde mund".

At bogen i høj grad efterlader et helhedsindtryk, der begejstrer og varmer, skyldes ikke mindst Bo Odgård Iversens sødmefulde illustrationer, som med humor og finurlighed rammer plet i forhold til det fortalte. Makkerparret, som tidligere har samarbejdet om blandt andet "Tyve Trætte Trolde" (2006) og "En hest i Rom" (2007), har her skabt endnu en farvestrålende og legende billedbog. Denne gang om, hvordan vi som familie ligner hinanden på godt og ondt, indvendigt og udvendigt, og hvor et mesterligt samspil mellem tekst- og billedside uden tvivl vil få grinet frem hos de små tilhørere. For bogen er i høj grad en oplæsningsbog, som er oplagt til brug i hjemmet, på skolebiblioteket og i de yngste klasser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mit stamtræ

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS