Mit barn døde

Alt for mange er bange for at kontakte mennesker, der bærer på en stor sorg.

Hvordan får man modet til det? Hvordan får man sagt og gjort det rigtige, og hvad er det rigtige at gøre, når det værste sker for mennesker, man omgås? Man kan læse bogen 'Mit barn døde', så bliver man hjulpet på vej.

I denne vedkommende, evigt aktuelle bog fortæller 25 forældre, hvordan det har været og er at miste et barn.

Hudløst ærligt fortæller forældrene om tanker og følelser, som omfatter hele det register, mennesket rummer.

Enhver, der har et barn, kan forstå, at det er det værste af alt at miste det.

Angsten for at miste har vi alle, og det er måske nødvendigt at lægge låg på denne angst i dagligdagen. Men hvis døden altid er tabu, hvad gør vi så, når den rammer os og vores nærmeste? Jeg håber, skriveprocessen har været god for de forældre, der har skrevet om deres sorg; at den har været hård, betvivles ikke.

Fra os, der skal læse bogen, kan kun siges tak for, at I har gjort det. Vi bliver klogere på, hvordan vi både privat og professionelt skal forholde os til de efterladte, når en af vores elever dør, eller når en af vores elever rammes af alvorlig sygdom.

At have et sygt barn og miste det, eller at miste et barn pludseligt, det forandrer livet totalt for de efterladte. Livet bliver aldrig det samme igen, og det bliver de mennesker heller ikke, som skal leve videre uden deres barn. Men livet kan leves videre på forskellige måder. Det budskab står også stærkt i bogen.

Døden er emnet, bogen er i sin ægthed livsbekræftende.