Folkeskolen.dk har spurgt kontorchef Tine Bak, hvorfor styrelsen holder fast i det nuværende opgavedesign, når læseforsker Holger Juul har påpeget nogle grundlæggende problemer med det adaptive princip i forhold til i hvert fald de dygtigste læsere: "Holger Juul har ikke set alle opgaverne i opgavebanken. Han foreslår, at vi skal have flere spørgsmål i én opgave - men vi har allerede masser af opgaver med flere spørgsmål i", svarer Tine Bak. "Alle elever får en sikker bedømmelse på deres eget niveau. Vi har kun spurgt ham til råds om, hvorvidt det er muligt at lave svære opgaver, fordi vi har haft en kontrakt med leverandøren om en passende fordeling af opgaver på sværhedsgrader, og der mangler nogle opgaver på niveau 5. Med de ti procent dygtigste kan sagtens blive udfordret af opgaver på niveau 3 og 4", siger Tine Bak. Men det er jo meningen, at alle skal opleve, at de svarer forkert på i gennemsnit hver anden opgave - det sker vel ikke, hvis de dygtigste får opgaver fra niveau 3 og 4? "Det er rigtigt, at det er en tommelfingerregel, at man skal svare forkert på cirka hver anden opgave. Men det afgørende er, at man får en sikker bedømmelse, og de dygtigste får en lige så sikker og nuanceret bedømmelse som de øvrige elever. Desværre er der risiko for, at de ikke oplever den samme variation i opgaver, som de burde. Hvis de både tager testen som frivillig test på klassetrinnet over og under det klassetrin, hvor den er obligatorisk, kan set ske, at de møder den samme opgave to gange".
Læseforsker skyder modellen bag de nationale test ned
Fokus på driften Læseforskeren Holger Juul mener, der er et grundlæggende problem i selve konceptet, hvor også de dygtigste skal møde mange opgaver, de ikke kan klare. For hvis en dygtig læser i 8. klasse ikke kan besvare en læseopgave, er der risiko for, at heller ikke læreren kan besvare den, og så vil testen blive oplevet som unfair både af lærere, elever og offentlighed. Og i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har man da også længe haft planer om både ændringen i opgavedesignet og om at lade læsehastigheden indgå som et parameter, således at eleverne ikke kun testes i, om de kan læse og forstå en tekst, men også i, hvor hurtigt de kan gøre det. "Men hver gang vi ændrer på opgavedesignet, har det nogle tekniske implikationer, og vi har haft fokus på at have en sikker drift", forklarer Tine Bak. Testene har fra begyndelsen været ramt af en række tekniske udfordringer, nedbrud og forsinkelser, men i 2011 lykkedes det leverandøren Cowi at gennemføre testene uden tekniske problemer. Sidste sommer overtog Undervisningsministeriets styrelse Uni-C driften, og der opstod under den frivillige testperiode i efteråret nogle mindre fejl i testresultaterne. De fejl skulle nu være løst, og fra februar til april finder testene nu sted ude på skolerne. "Nu skal Uni-C lige have lov at køre en gang igennem, før vi begynder at vurdere, om det er realistisk at ændre på designskabeloner. De skal lige have lov at drage deres erfaringer fra i hvert fald én testrunde". Uni-C's erfaringer skal danne baggrund for, at opgaven med at udvikle og drifte testene i fremtiden skal i udbud.
Ministeriet: Vi kan ikke ændre testene nu
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.