Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeriet underkender KLs holddannelses-tolkning

Undervisningsministeriets nyhedsbrev om undervisning i hold underkender KLs tolkning af reglerne. KL har nemlig tidligere meldt ud, at kommuner i styrelsesvedtægten kunne kræve hold i en bestemt procentdel af timerne.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
20. juni 2003, kl. 15:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På torsdag den 26. juni skal finansminister Thor Pedersen i samråd i uddannelsesudvalget om den aftale, han har indgået med KL om kommunernes økonomi i 2004. Heri lægges der nemlig op til at bruge undervisning i hold på tværs af klasser og trin som en måde at holde udgiften per elev nede på:

Undervisningsministeriets nyhedsbrev om fornyelsen af folkeskoleloven

"Men uanset hvad der står i økonomiaftalen er det altså folkeskolelovens bestemmelser, som kommuner og skoler er forpligtet af", siger næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen.

Han er tilfreds med, at Undervisningsministeriet i et nyhedsbrev fastslår, at den kommunale styrelsesvedtægt ikke kan forudsætte, at holddannelse anvendes i et bestemt omfang på den enkelte skole. Allerede før kommuneaftalen med finansministeren var KL nemlig i gang med at fortælle de kommunale arbejdsgivere, hvordan de kunne lægge bestemte procentsatser for holddannelse ind i styrelsesvedtægten. I KL-chefkonsulent Hannah Fjældstads kapitel i bogen 'Skolens rummelighed - fra ide til handling' skrev hun for et par måneder siden om holddannelse:

'Folkeskoleloven fastsætter, at eleverne på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden (d.v.s. mere end 50%). I øvrigt afgøres det lokalt (kommunalbestyrelsen/skolebestyrelsen), hvordan undervisningen organiseres. Den vedtagne procentsats skal fremgå af styrelsesvedtægten'.

Men styrelsesvedtægten kan altså ikke fastlægge en bestemt mængde holdundervisning på den enkelte skole. Til gengæld kan kommunalbestyrelsen godt lægge holddannelse ind som en forudsætning i budgettet, skriver Undervisningsministeriet.

"Men den politiske intention med de nye bestemmelser om holddannelse har været et ønske om via øget holddannelse at kunne minimere behovet for specialundervisning", siger Stig Andersen. "Derfor kan der være god grund til i budgettet af afsætte flere penge, så der på skolerne bliver forbedrede mulighede for holddannelse. Det afgørende er, at kommunalbestyrelsens beslutninger ikke må virke indskrænkende. Omfanget af holddannelse skal afgøres på den enkelte skole".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriet underkender KLs holddannelses-tolkning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS