Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeriet: Forældrebetaling på skoler er lovligt

Hvis skolelederen giver en elev fri, er det lovligt for foreninger at kræve forældrebetaling for aktiviteter på skolen. Det siger Undervisningsministeriet, der ikke på nuværende tidspunkt vil afgøre, om det er ulovligt, når skoler i Holstebro kræver forældrebetaling for musiktilbud til hele klasser.

Simon Brix
Start debatten
12. juni 2014, kl. 11:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

(Opdateret kl. 11.20) Ni skoler i Holstebro har valgt at lade den kommunale musikskole opkræve forældrebetaling for et musiktilbud for 1. og 2. klasserne. Ifølge ministeriet er det fuldt lovligt at have forældrefinansierede aktiviteter på skolen, så længe det ikke er en del af skolens egen undervisning, som altid er gratis.

Kommune vil tage penge for musikundervisning i skoletiden

"Det er ikke afgørende, om det foregår på skolens matrikel eller ej. Forældrebetalt undervisning kan godt foregå på skolerne", siger Chefjurist i Undervisningsministeriet, Liz Nymann Lausten.

"Det afgørende er, om skolelederen har givet eleven fri fra den almindelige undervisning. Hvis eleven har fået fri, er det lovligt for foreningerne at kræve betaling fra forældrene", siger hun.

"Og i det tilfælde er det fuldt lovligt at opkræve forældrebetaling, for så har det ikke noget med skolerne at gøre", siger hun.

Ikke meningen med reformen

I Holstebro gælder musiktilbuddet for alle elever i 1. og 2. klasser. Liz Nymann Lausten kan ikke sige, om det er lovlig praksis at tilbyde hele klasser undervisning mod forældrebetaling, men siger dog, at "det ikke er det, der er lagt op til med reformen".

Ministeriet: Ulovligt at lade forældre betale 'Den åbne skole'

Det er i udgangspunktet en kommunal tilsynsmyndighed, som ligger under statsforvaltningen, der skal afgøre, om Holstebros skoler holder sig inden for lovens regler.

Trommer og trompeter

Fremover kan de dygtigste elever lægge læsebogen fra sig og i stedet koncentrere sig om at spille på trommer eller trompet, hvis ellers skolelederen synes, det er en god idé.

"Man kan i princippet godt blive fritaget fra danskundervisning for at modtage musikundervisning", siger Liz Nymann Lausten.

Skolelederen foretager en faglig og pædagogisk vurdering af hver enkelt elev, og hvis eleven kan opfylde målene for dansk, og det ikke påvirker klassen negativt, kan lederen give eleven fri til at tage til musik i stedet for.

Gælder kun musik

Der er forskellige regler for, hvad der kræves af elever, for at de kan blive fritaget for skolernes grundtilbud.

Hvis eleven skal gå til forældrebetalt idrætsundervisning, skal det være eliteidræt, mens der ikke er nogen lovmæssige krav om, at elever skal have et særligt musisk talent for at få adgang til forældrebetalt musikundervisning.

Andre typer kulturtilbud som billedkunst og lystfiskeri er ikke nævnt i loven.

Borgmester: Ingen brugerbetaling i skoletiden

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeriet: Forældrebetaling på skoler er lovligt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS