En tredjedel af børn på krisecentre kan ikke fortsætte i deres sædvanlige skole, viser en kortlægning, som konsulentfirmaet Rambøll har lavet for Undervisningsministeriet. Perioden fra et undervisningspligtigt barn flytter ind på krisecentret, til han/hun modtager undervisning, er for 22 af kvindekrisecentrene 10-21 dage, for 11 kvindekrise-centre to-syv dage og for fire kvindekrisecentre mere end 30 dage. At der kan gå mere end 30 dage forklares især med langvarige sager om forældremyndighed, samt at de lokale skoler ikke er ivrige efter at optage elever for en kortere periode, fremgår det af rapporten.
Der er mange forhindringer på vejen mod et godt skoleliv for et barn, der måske i mange år har levet i et voldeligt hjem. Børnene er traumatiserede, og somme tider er det rent sikkerhedsmæssigt for farligt at lade barnet gå i skole uden for krisecentret. Undervisningsministeriet udsender i dag pjecen 'Børn og unge på krisecentre skal også i skole' med gode råd og praksiseksempler til krisecentrene i deres arbejde med at sikre undervisning til børn og unge under deres ophold på et krisecenter. Ministeriet indkalder samtidig til seminar torsdag den 4. december for at skabe dialog mellem krisecenterledere og -personale, kommuner, skoleledere og lærere om drivkræfter og barrierer for skolegang under ophold på et krisecenter.
Læs pjece og forskningskortlægning via linkene til højre og interviewet med Line Borup Andreassen, Skolen i Danner, nedenfor.
Skolen, der helst ikke skulle eksistere
Ministeriet: Børn på krisecentre skal også i skole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.