Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministerens flidskarakterer får hård modtagelse: "Hvor pokker kom det fra? Hvem ønsker det?"

Hverken lærerne, elever eller forældrene ser nogen ide i, at eleverne fremover også skal have karakterer for deres arbejdsindsats, som undervisningsministeren foreslår.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
1 kommentar
27. august 2021, kl. 13:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Det nuværende karaktersystem anerkender ikke elevernes arbejdsindsats, og derfor bør de fremover også have karakterer alene for deres indsats - i hvert af deres fag.

Det foreslog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) torsdag som optakt til de politiske forhandlinger om en erstatning for de nationale test.

Men allerede inden ministeren her til morgen nåede at lægge forslaget på bordet til forhandlingerne, er det blevet mødt af massiv modstand fra både centrale organisationer på området og fra regeringens støttepartier.

Minister vil indføre karakterer for elevernes arbejdsindsats

DLF: Ministeren er på afveje

Danmarks Lærerforening skriver på foreningens facebookside, at ministeren med forslaget er "på afveje".

Ifølge lærerne vil flidskarakterer modsat ministerens forventninger bidrage "negativt til en præstationskultur, som i forvejen er et stort problem for mange elever".

Formand for lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov dumper derfor ministerens flidskarakterer.

"Vi er alle interesserede i, at folkeskolen skal udfordre alle elever og sikre, at alle flytter sig mest muligt. Der er karakterer for arbejdsindsatsen ikke den rette vej at gå. Vi skal hellere tage ansvar for at skabe rammer, der sikrer god og motiverende undervisning. Det gør lærerne allerede med god feedback til eleverne", siger hun.

Forældre og elever vil hellere have feedback

Også formand for Danske Skoleelever Mille Borgen Mikkelsen kritiserer forslaget. På Twitter skriver hun, at eleverne allerede får nok karakterer, og at eleverne i stedet har brug for konstruktiv og systematisk feedback.

"For det er da noget, som giver mening for os elever", skriver Mille Borgen Mikkelsen.

Skole har sagt farvel til karakterræset

Formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg har delt elevformandens tweet og skriver, at forældrene er enige.

"Vi vil også gerne have skolen anerkender når eleverne gør sig umage uanset niveauet. Men det bør ske gennem styrket pædagogisk praksis med faglig og personlig feedback", skriver han.

SF: "Hvor pokker kom det fra?"

Overfor Jyllands-Posten fortalte Pernille Rosenkrantz-Theil i går, at hun gerne vil lave et treårigt forsøg med sine nye flidskarakterer.

Men det bliver uden opbakning fra regeringens to støttepartier. SF's undervisningsordfører Jacob Mark skriver på Facebook, at forslaget fra ministeren kommer totalt bag på ham.

"Hvor pokker kom det fra? Hvem ønskede det? Lærerne er imod. Eleverne er imod. Ingen har foreslået det".

Nu begynder forhandlingerne om et ny testsystem: Se her, hvad der forhandles om

SF-ordføreren kritiserer ministeren for med forslaget at udvise "en mangel på forståelse for, hvordan børn fungerer".

De Radikales ordfører Lotte Rod har heller intet positivt at sige om den mulige udsigt til flere karakterer.

"Vi er ikke ret gode til at lære vores børn, at ting giver mening i sig selv. Det hele kommer til at handle om, at man skal gøre tingene for at opnå noget: en højere karakter, en god uddannelse eller et bestemt job. Det gør ikke én glad. Det gør en sårbar", skriver hun på Facebook.

Overfor Jyllands-Posten erklærer Venstre og Konservative sig hverken enige eller uenige med ministerens forslag.

Præstationskulturen har overtaget skolen

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministerens flidskarakterer får hård modtagelse: "Hvor pokker kom det fra? Hvem ønsker det?"

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS