Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ministeren vil dele dansk og matematik

Undervisningsminister Ulla Tørnæs står fast på, at lærerstuderende skal uddannes til at undervise i dansk og matematik på enten 1.-6. eller 4.-10. klassetrin. Samtidig skal de have en bred viden om specialundervisning.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
15. marts 2004, kl. 11:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det fortalte Ulla Tørnæs, Venstre, i en tale på Frederiksberg Seminarium i fredags. Hun vil ikke alene dele de to linjefag. Alle lærerstuderende skal have en obligatorisk grunduddannelse i dansk.

"Uanset hvilket fag man underviser i, er det vigtigt, at læreren har gode forudsætninger for at kommunikere på dansk med eleverne - både skriftligt og mundtligt", siger Ulla Tørnæs til Jyllands-Posten lørdag.

Hun henviser til, at det kan være til gavn for eleverne, hvis også historielæreren er opmærksom på, at en elev for eksempel har skrivevanskeligheder. Den samme tanke ligger bag, at de studerende skal undervises i specialundervisning på bekostning af faget Skolen i Samfundet, som skal tænkes ind i andre fag.

"Jeg har opfattet et vink med en vognstang om, at lærere allerede som nyuddannede får efteruddannelse i specialundervisning", siger Ulla Tørnæs, der også vil styrke naturfagene i uddannelsen, men begrænse tilgangen til de praktisk-musiske fag.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Laust Johan Westtoft er ikke begejstret for ministerens forslag. Især bryder han sig ikke om, at fagene dansk og matematik skal deles.

"Det er en ærgerlig udvikling, som jeg er meget utilfreds med. Det er vigtigt, at den enkelte lærer forstår fagets udvikling over klassetrinene," siger Laust Johan Westtoft til avisen.

Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Carsten Hansen, er skeptisk.

"Vi ønsker at fastholde uddannelsen af enhedslærere, men det er fint at styrke specialundervisningen", siger han til Jyllands-Posten.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ministeren vil dele dansk og matematik

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS