Minister vil tjekke om pengene følger eleverne ved inklusion

"Hvis der bliver ved med at være en debat om, hvorvidt pengene er fulgt med ud, skal vi have det afgjort. Det stod klokkeklart i den daværende regerings økonomiaftale fra 2013, at det ikke skulle være en spareøvelse. Lad os nu få fisken på disken og se om den lugter. Hvis den gør det, så må vi løse problemerne. Hvis den er frisk, så kan vi købe den", fastslog Ellen Trane Nørby med en sproglig nyudvikling.

Det meste af dagen i de historiske og varme omgivelser på Sorø Akademi gik med at diskutere inklusion og give ministeren input til, hvad et serviceeftersyn af inklusionen skulle omfatte. I Sorø-mødet deltager forskere, folk fra organisationer og undervisningsinstitutioner, politikere og enkelte praktikere.

Ministeren mener dog ikke, at det skal være staten, som går ud og kigger i kommunekassen:

"Det er ikke, fordi staten skal gøre det. Men jeg synes at alle kommuner burde være gennemsigtige og synliggøre over for lærerne og forældre, hvordan pengene bliver brugt", sagde hun.

DLF til minister: Skaf hurtig inklusionsrådgivning til lærere

Lad vær med at snakke uden om problemerne

I debatten blev der også efterspurgt viden om, hvor store udfordringerne med inklusion egentlig er. Er det halvdelen af skolerne, hvor der er problemer - eller færre eller flere. Det mente en del af deltagerne i Sorø-mødet , at et serviceeftersyn burde svare på.

50 procent flere får støtte i normalklassen

Der var en også en gruppe deltagere, som var ærgerlige over, at inklusion har fået et "dårligt ry" og slog til lyd for, at man skulle forsøge at fortælle de gode historier, og i det hele taget arbejde med at ændre den tænkning, der er omkring inklusion blandt forældre, lærere og pædagoger med henblik på at få en mere positiv italesættelse.

Se hvor mange der får specialundervisning i din kommune

Det fik Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til at advare mod at feje problemerne ind under gulvtæppet:

"Vi står over for en ny udvikling, hvor det handler om, hvorvidt de mennesker får den støtte, de har behov for. Derfor er det godt med et serviceeftersyn. Men det, jeg gerne vil advare mod er kommunikationsstrategier, som negligerer problemerne. Vi ved, at for eksempel autister har problemer med inklusion. Det nytter ikke at lave en kommunikationsstrategi, hvor man snakker uden om. Tal med de mennesker og find ud af, hvad problemet er", opfordrede han til.

Han understregede også, at kommunerne skulle være bedre til at bede om hjælp på områder, hvor de ikke selv er eksperter:

"Det er vigtigt, at der kommer fokus på den viden, der findes rundt omkring på specialskolerne, og at den kommer i spil. Det er som om kommunerne tror, at de ved alt om alt. Men der er for eksempel kun 40 blinde i alt i folkeskoler over hele landet, så der mangler den specielle viden i mange kommuner", sagde han.

DLF: Viden om inklusion skal i spil nu

Anders Bondo støttede ham i, at man skulle bruge den viden, der er på specialskolerne. Men det haster med at få sat den specialiserede viden spil. For specialskolerne er ved at lukke rundt omkring, sagde han.

Deltagerne blev i løbet af formiddagen delt op i grupper, som skulle give ministeren input til et serviceeftersyn omkring inklusion. I afrapporteringen optrådte talrige emner, som burde komme med i eftersynet. Et af de mest gennemgående var en undersøgelse af, hvordan det står til med læreres, pædagogers og skolelederens kompetencer til at håndtere inklusionen. Ledelse af inklusion fyldte også meget. Forældresamarbejde, undervisningsformer, overgang til ungdomsuddannelsen, efterspørgsel af de gode strategier og inddragelse af klassekammerater undervejs var også på ønskesedlen, som blev meget lang i løbet af de ti gruppers tilbagemeldinger.

Selv fokuserede Ellen Trane Nørby på vigtigheden af at få styr på, om pengene er fulgt med ud i systemet. Hun tager snart på besøg i Åbenrå, hvor kommunen netop har fokuseret på at få pengene med ud i skolen.