Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Minister vil gøre op med nulfejlskultur 'inden for rammerne'

Uddannelsesminister Tommy Ahlers vil gøre op med stress, angst og frygten for fejl på de videregående uddannelser. Men han havde ikke penge med til hverken feedback eller bedre undervisningsforhold, da han i dag besøgte Campus Carlsberg i København

Jeg vil rigtig gerne lære af mine fejl, men det er svært, når mine dygtige undervisere har fået sparet alt deres tid væk og ikke har tid til at give mig feedback, sagde lærerstuderende Jenny Jørgensen til ministeren.

Foto: Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
2 kommentarer
22. februar 2019, kl. 16:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Jeg vil gerne høre jeres bud på, hvad vi skal gøre, for at det bliver okay at fejle", sagde Tommy Ahlers til et fyldt Atrium med bl.a. lærerstuderende og undervisere på Campus Carlsberg. Forinden viste han to film, hvor henholdsvis astronaut Andreas Mogensen og forsangeren Selina fra bandet Nelson Can fortæller om fejl, de har begået.

Det første spørgsmål fra en lærerstuderende var dog i stedet en undren over, at ministeren samtidig med den nye kampagne #deldinefejl også har stået i spidsen for en ny talentudviklingsstrategi til 190 millioner kroner.

"Giver talentudvikling ikke et forkert fokus på, at vi skal stræbe efter at gøre alt ting perfekt hele tiden?" endte spørgsmålet.

Men det var ministeren ikke helt enig i.

"Nej, for talentudvikling handler nemlig ikke om, at man ikke må fejle, men at gøre mere for dem, der har lysten og viljen til at give noget ekstra", sagde Tommy Ahlers.

Lærerne har ikke tid til feedback

Debatten ender også hurtigt med at handle omprioriteringsbidraget, som tvinger blandt andet uddannelsesinstitutioner til at spare 2 procent om året.

"Jeg vil rigtig gerne lære af mine fejl, men det er svært, når mine dygtige undervisere har fået sparet alt deres tid væk og ikke har tid til at give mig feedback", sagde Jenny Jørgensen, der er tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds.

Venstre-minister Tommy Ahlers er dog ikke meget for at skulle bekæmpe nulfejlskulturen med ekstra midler til uddannelserne.

"I min tid som minister har jeg fået sat en dato på, hvornår omprioriteringsbidraget skal stoppe. Men det er desværre ikke i morgen. Derfor vil jeg hellere snakke om, hvad vi kan gøre inden for rammerne".

Ministeren så i det hele taget gerne, at de studerende selv er med til at få ændreret perfekthedskulturen på deres uddannelser.

"Måske kan ældre studerende give feedback på nogle af jeres opgaver?", forslår han blandt andet.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Minister vil gøre op med nulfejlskultur 'inden for rammerne'

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS