Klogere på praksis
Prisoverrækkelserne skulle være sket ved en fest i København, men som så meget andet blev den aflyst på grund af coronasituationen. Så tildelingerne sker i år via Zoom og PostNord, og talerne holdes på video.
Ane Halsboe-Jørgensen kendte indholdet i de vindende projekter, da hun talte til prismodtagerne, men hun vidste ikke, hvordan dommerne havde bedømt projekterne. Direkte henvendt til prismodtagerne siger hun: "De projekter, I har lavet, gør os endnu klogere - fra procenter og podcast til de dygtigste elever og dem, der slet ikke dukker op. Uanset, hvem der vinder guldet i dag, er jeres viden guld værd, for det er en meget vigtig ambition, at vi skal blive klogere på praksis".
Dygtige læreres viden er guld værd, fordi det er vigtigt at styrke lærers hverdagspraksis i skolen.
"Jeres viden guld værd, for det er en meget vigtig ambition, at vi skal blive klogere på praksis", siger uddannelsesministeren.
"Vi står for et stort udviklingsarbejde med at bringe læreruddannelsen tættere på hverdagen. Vi skal klæde lærerne bedre på til at træde ind foran eleverne. For det skulle gerne være sådan, at når du starter på en læreruddannelse, så møder du et ambitionsniveau, der ligger helt deroppe, så det svarer til vigtigheden af det job, du skal ud at udføre, og i det arbejde får vi brug for jer, hverdagens eksperter. Vi har brug for, at ideerne til forandring kommer fra folk, der arbejder i faget til daglig".
Hvad skaber god forandring i skolen, og hvorfor er det så svært? At opleve sig som en del af noget størreVi sætter pris på dannelsen
Jeg husker min klasselærer
Hvis man har haft en god lærer, husker man ham eller hende hele livet, siger Ane Halsboe-Jørgensen:
"Jeg husker selv min klasselærer Flemming. Man sætter aftryk, og man gør indtryk. Det siger noget om, hvor vigtige I er. I skaber fremtiden, og det er en kunst. Det er derfor, jeg siger, at jeres job er et af de vigtigste, der findes".
Copy
Minister til lærere: Jeres viden er guld værd
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.