På KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg var skoledagens længde på dagsordenen fra morgenstunden.
"I kølvandet på folkeskolereformen har der løbende rejst sig en diskussion af skoledagens længde. Betyder det at børnene lærere mere eller er de så lange, at resultatet er trætte og umotiverede børn? Er der kun udfordringer med skoledagens længde eller også med dens indhold og tilrettelæggelse?" spurgte undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) fra talerstolen.
Merete Riisager fortalte fra talerstolen, at hun til februar vil sætte gang i forsøg med udvalgte skoler som giver mere fleksible muligheder med tilrettelæggelsen af undervisningen.
"Jeg forestiller mig, at størrelsesordenen bliver 50 skoler i første omgang", sagde ministeren.
"Det kan foreksempel være ved at erstatte timerne til understøttende undervisning ved turboforløb eller talentforløb i fagundervisningen eller ved at reducere klassekvotienten. Det kan give erfaringer med, hvordan skoledagene bedst skrues sammen til gavn for eleverne".
Formand for KL's Børne - og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev (Radikale) var meget tydelig om KL's holdning til de længere skoledage i hendes velkomsttale.
"Flere gode timer med dygtige fagfolk er bedre end færre", sagde hun, og understregede, at understøttende undervisning er en ny ramme, og at man lokalt tager diskussionen og bruger de frihedsgrader, der er.
Minister: Forsøg med kortere skoledage
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.