Herning Kommune ville gerne give alle elever det vejledende timetal, men det kneb i de ældste klasser. Det råder en ny arbejdstidsaftale med Herningegnens Lærerforening nu bod på. Det ville koste knap 5 millioner at få alle elever op på det vejledende timetal - halvdelen af pengene er fundet ved at justere i lærernes arbejdstidsaftale. Den anden halvdel betaler kommunen med en merbevilling.
"Vi har fundet en løsning i fællesskab. Historisk har vi løst mange udfordringer her i Herning Kommune på den måde, og nu gør vi det igen", siger borgmester Lars Krarup i en pressemeddelelse.
Herning investerer i besparelser
Aftale giver bedre folkeskole Borgmesteren roser Herningsegnens Lærerforening for at have vist vilje til at se på udfordringen sammen med kommunen.
"Med denne aftale opruster vi markant på folkeskoleområdet. Der er stor fokus på, at vores børns faglighed skal være i orden, når de forlader folkeskolen. Men denne aftale viser vi, at vi i Herning Kommune tager den opgave alvorligt", siger Lars Krarup.
Også formand for Herningsegnens Lærerforening er glad for aftalen.
"Det vi i Herning kalder timer til vikaropgaver indtil 14 dages fravær, og som planlægges i lærernes skemaer inden skoleårets start, er blevet billigere at få læst", siger Helen Sørensen til folkeskolen.dk.
Hun håber, at aftalen gør det mere attraktivt at bruge lærere som vikarer.
"Man har været tilbøjelig til at bruge timelønnede vikarer mere og mere fordi det var billigere. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man snakker kvalitet, så jeg håber, den nye aftale betyder, at kommunen fremover vil bruge læreruddannede vikarer".
Nogle lærere har rådighedstimer og planlagte vikartimer i årsplanen, og dermed kan de få flere timer på grund af aftalen.
"Men nu må vi se, hvordan det udmønter sig i praksis", siger Helen Sørensen.
Københavnske skoler sparer penge på ulovlige vikarer
Kredsen hjælper med at give eleverne flere undervisningstimer Helen Sørensen understreger, at lærerne med denne aftale er med til at sikre eleverne flere undervisningstimer og få alle op på det vejledende timetal. Det hjælper lærerne, når fagmålene er udviklet med udgangspunkt i det vejledende timetal.
"Vi har taget handsken op, efter at byrådet i Herning Kommune sidste år gav udtryk for, at man var parat til at investere i folkeskolen. Vi har kigget overenskomsten efter med lup og har fundet en mulighed for at nå de vejledende timetal fra 6.-9. klassetrin. Det, synes jeg, er meget vigtigt også i set i lyset af, at der fra regeringens side er fokus på, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse".
Elevernes timetal falder for tredje år i træk
Mindre forberedelse til vikartimer i Herning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.