Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Mindeord: Synnøve Lien

Kirsten Meldgaard
Start debatten
17. maj 2023, kl. 00:00
Start debatten

Gennem et langt liv har Synnøve Liens hjerte banket for læsningen i folkeskolen, og hun nåede at skrive op mod hundrede undervisningsbøger, der alle skulle give elever i indskolingen lyst til læsning gennem interessante og berigende tekster.

Efter lærereksamen fra Nørre Nissum Seminarium blev Synnøve Lien lærer i Hillerød. Hun brændte for folkeskolen, og både inden for specialundervisningen og i begynderundervisningen har hun gjort en stor forskel og sat sine spor.

I 1970 blev Synnøve Lien småbørnskonsulent i Esbjerg Kommune, hvor hun havde fokus på faget dansk og selvfølgelig læsning og skrivning. Allerede på dette tidspunkt brugte hun nye og anderledes undervisningsmetoder og udviklede materialer, der udfordrede både de dygtige elever og de elever, der skulle have en hjælpende hånd. Hun introducerede "undervisningsdifferentiering", før begrebet blev et officielt pædagogisk hjælpemiddel. Hendes hjerte bankede altid for børnene, og mange børn og lærere har haft stor glæde af hendes engagement og iderigdom.

Det var Synnøve Lien, der tog til Sverige midt i 70’erne for at finde ud af, hvad der lå i Ulrikka Leimars måde at arbejde på med ”Læsning på talens grund”, og derfor også hende, der introducerede LTG-metoden i Danmark.

Sin store viden og erfaring gengav Synnøve Lien i en levende, sjov og inspirerende form. Hun har altid været en markant og efterspurgt foredragsholder og har gennem mange år holdt et utal af kurser både på Danmarks Lærerhøjskole – i dag Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – og rundt i landet på skoler og pædagogiske centre. Ja, Synnøve Lien blev sågar hentet til Grønland for at dele ud af sin viden og sine erfaringer.

Hun har altid øst ud af sin pædagogiske guldgrube i artikler og bøger. Og selv i en høj alder fulgte hun levende med i de pædagogiske strømninger og deltog gerne i debatter om danskfaget og læsning. Hun havde til det sidste mange meninger og holdninger til, hvad der var vigtigt i forhold til børn og læsning.

Frem til sin død i en alder af 97 år læste hun selv mange bøger, cirka en bog om ugen. Og det mest imponerende var, at hun kunne huske dem. Skulle man have et råd om en god bog, kunne man blot spørge Synnøve Lien.

Æret være hendes minde – Læsningens Hjerterdame!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mindeord: Synnøve Lien

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS