Umiddelbart en fyldig og flot bog med masser af farvestrålende illustrationer og gode ideer til aktiviteter i natur/teknik for de yngste. Det er det, og det er der også, men bogen er også en del af strømmen af samtryks- og oversatte sciencebøger. Det er ikke i sig selv dårligt, men denne bog bærer i høj grad præg af, at den oprindelig er fransk. Det kan være ganske charmerende, hvis man kan lide drenge i matrostøj og nuttede piger med lyserøde sommerhatte. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at de på de fleste illustrationer har fornuftigt tøj på. Udvalget fra flora og fauna er også præget af den fremmede oprindelse, og også det kan jo være en ekstra kvalitet. Når det drejer sig om dyr fra bjergene, ved eleverne naturligvis godt, at de ikke kan møde dem i Danmark, men for de øvriges vedkommende burde der være gjort opmærksom på, hvilke der træffes her, og hvilke man kun kan opleve udenlands. Og der er lidt for megen kuk i de danske artsbetegnelser: skolopender bliver til tusindben, gravehveps til galhveps, rørhat til mælkehat og mere i den dur. Anvisningerne på redekasser er helt katastrofale, så de to sider burde rives ud eller limes sammen. Men anvisninger på aktiviteter er enkle og oftest fornuftige. De yngste kan kigge-blade i bogen, og læren kan pille de brugelige ud.
Anmeldelse
Min naturven
- Bliv dus med skoven
Min naturven
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.