Jul er jo en dejlig tid, ikke mindst på skolen.
Bogen 'Min julebog' er en smart måde at slippe omkring julen med i indskolingen. Der er opgaver nok til hele december måned. Børnene lærer at lave forskellige slags julepynt, både traditionel pynt og nyere ting.
Der er indlagt en række sproglige opgaver, hvor børnene lærer at lave julekort og mærkater til gaverne. Desuden skal børnene i arbejdet med 'Højt fra træets grønne top' selv tegne og skrive de vers, som de kender. Denne øvelse kunne sagtens overføres til andre julesange.
'Min julebog' henvender sig til indskolingen og vil være et godt udgangspunkt for et projekt på tværs af fag og klasser, men den kunne også snildt bruges i en enkelt klasse, hvor man lavede en opgave om dagen i december måned.
Bogen, der er en engangsbog, er udformet, så der stort set ikke kræves ekstra materialer, således følger der et ark glanspapir med hver bog.
En god lille julebog til indskolingen.
Min julebog
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.