Danske folkeskoleelever skal have bedre og mere spændende undervisningsmidler i fremtiden. Derfor sætter Undervisningsministeriet nu et projekt i gang, der skal udvikle nye tidssvarende undervisningsmidler.
Bevillingen lyder på 13 millioner kroner, hvoraf de ti er bevilget af Erhvervsfremme-Styrelsen.
Efter en udbudsforretning har ministeriet valgt at lade to konsortier deltage i udviklingsprojektet. Det ene består af Dansklærerforeningens Forlag, Geografforlaget og Mikroværkstedet, det andet af Orfeus, DR TV-Åben og Alinea.
- Der er et stort behov for at få udviklet nye tidssvarende undervisningsmidler. I dag udnytter vi i alt for ringe grad de muligheder, som ligger i informationsteknologien og de nye medier. Vi ser jo, at eleverne hjemmefra ofte har vænnet sig til interaktive tilbud, der findes i spil og på Internettet. Skolerne er nødt til at leve op til de forventninger, siger undervisningsminister Ole Vig Jensen i en pressemeddelelse.
Millioner til undervisningsmidler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.