Millioner til efteruddannelse af lærere bliver ikke brugt

I 2006 bevilgede regeringen 230 millioner til et fagligt løft til folkeskolen. Pengene skulle blandt andet bruges til at give flere lærere linjefag i naturfag, matematik og engelsk og til at uddanne særlige læsevejledere på skolerne. 160 millioner af puljen er afsat til at refundere kommunernes udgift til deltagerbetaling. Men en opgørelse fra 2007 og 2008 viser, at der kun er blevet brugt omkring 21 millioner kr. af puljen, og med kommunernes forventninger for 2009 vil cirka 120 millioner ligge tilbage, når regnskabet for puljen efter tre år skal gøres op.

Dyrt at sende ansatte på efteruddannelse

En af forklaringerne er ifølge konsulent i Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse hos KL Inger Suppli, at kommunerne selv skal betale lærernes løn under uddannelsesforløbet. For at øge efteruddannelsen på de pågældende områder vil det derfor kræve en nedprioritering af andre områder inden for skolernes efteruddannelse.

"At kommunerne selv skal finansiere lønnen under efteruddannelsen, er klart en udfordring i forhold til at få puljen i spil. Selvom kommunerne kan få dækket deltagerbetalingen, er det stadigvæk dyrt at sende de ansatte af sted, og derfor har det ikke nødvendigvis indvirket på kommunernes prioritering", siger hun til folkeskolen.dk.

Inger Suppli påpeger, at puljen desuden blev vedtaget på et tidspunkt, hvor man i økonomiaftalen havde besluttet at holde udgifterne til folkeskolen i ro, og at der derfor ikke har været fri bane til at bruge ekstra penge på efteruddannelse.

Mere fleksible regler for SVU

En mulig løsning på kommunernes begrænsede søgning er ifølge Inger Suppli en genovervejelse af vilkårene for den statslige støtte til voksenuddannelse, som på nuværende tidspunkt passer dårligt til efteruddannelse på folkeskoleområdet.

"Det er KL's holdning, at reglerne omkring Statens Voksenuddannelsesstøtte kan gøres mere fleksible, så de også passer til et fleksibelt efteruddannelsessystem", siger hun, men understreger samtidigt, at en ny undersøgelse viser, at linjefagsdækningen for de pågældende fag under alle omstændigheder er steget på trods af manglende søgning til efteruddannelsespuljen.

I matematik og engelsk har 90 procent og 93 procent linjefag eller kompetencer svarende til linjefag i 2009, og i natur/teknik er andelen steget fra 51 til 74 procent på tre år.