Middelalder 99

Undervisningsmaterialer til historie og tværfaglige forløb.

Der er ikke nogen særlig faglig begrundelse for at udnævne 1999 til 'Middelalderår', men selv om ideen, der vistnok er fostret på Vejle Museum, kan opfattes som en kende poppet, kan der generelt godt argumenteres for, at resultaterne af de senere års middelalderforskning - der ikke mindst skyldes museernes indsats - helt naturligt søges udbredt til en større kreds. På undervisningsområdet har signalet 'Middelalderår' derfor også resulteret i en lang række udgivelser - spændende fra traditionelle fremstillinger over videoer til rekonstruktioner af arbejdsprocesser.

Af Niels Aage Jensen

med tegninger af Christian Würgler Hansen

48 sider, 160 kroner

Serien: Fagdingo

Gyldendal

Dette materiale befinder sig i den traditionelle ende af skalaen. Som de øvrige bøger i serien er den opbygget med et indledende fiktionsafsnit efterfulgt af såkaldte faktaafsnit.

Bogen handler om de europæiske korstog med et særskilt afsnit om den danske erobring af Estland under Valdemar Sejr - og ikke, som det oplyses, under Valdemar den Store (hvilket også ville have været noget af en sensation, da bemeldte Valdemar i 1219 da havde været død i 37 år). Der er noget sært 70'er-agtigt over fremstillingen - især i indledningen - 'Det var en rå tid i Europa . . . Medlidenhed? Godhed? Menneskers rettigheder? Den slags betød ikke noget i middelalderens Europa. Hen over dette barske fastland fejede krige og morderiske kampe som kolde regnbyger i stormvejr. Folk slog hinanden ihjel for et godt ord' og 'Overalt på landevejene kunne man møde munke i grå, fattige dragter. De tiggede sig frem og prædikede Guds fred for alle, der gad høre på dem'. En helt igennem grotesk forenkling. Jo, her er sandelig tale om mørk middelalder!

Side 34. Nej, den berømte Bernard af Clairvaux var ikke ven med den danske ærkebiskop Absalon.

Bernard døde i 1153, 63 år gammel. På det tidspunkt var Absalon en ung mand. Først i 1177 blev Absalon ærkebiskop i Lund. Forfatteren forveksler Absalon med forgængeren, ærkebiskop Eskil. En forveksling, som er ret uheldig, da de to ærkebisper havde et meget forskelligt syn på forholdet mellem kirkemagt og kongemagt i Valdemartidens Danmark.

De tegnede illustrationer er gode. Der er også tale om en flot layout. Irriterende er imidlertid, at de gengivne billeder fra middelalderen ofte er bragt i så lille et format, at detaljerne forsvinder. En både fagligt og pædagogisk set problematisk udgivelse.

Jørgen Riskær Jørgensen