Metodik

Af Birgitta og Roger Ellmin

Carpe - Gyldendal Uddannelse

Der er noget paradoksalt i at forsøge at beskrive et skolevæsen, der efter forfatternes eget udsagn er i rivende, næsten revolutionerende udvikling, ved at udsende en bog i år 2000, der er skrevet i 1996, og som baserer sig på oplysninger og hændelser i 1995. Som læser kan jeg ikke frigøre mig fra den tanke, at der allerede må være sket meget i de år, der er gået. Og at bogen derfor allerede er uaktuel.

Med den manglende aktualitet in mente spørger jeg derfor efter et dybere lag: Hvad er det, de kan 'derovre'? Hvad er den langtrækkende inspiration for den danske læser?

Det er ikke historien om Linda, der starter i skolen på sin fødselsdag. Den har vi fået allerede mange gange. Det er en god ide, som kan efterprøves uden store vanskeligheder, hvis man vil det.

Ny og spændende er derimod beskrivelsen af forholdet mellem elev og 'stof', idet der her beskrives et konsekvent målstyret system, hvor der ikke længere opereres med blot ét slutniveau for skolesystemet, men med hele otte forskellige 'kundskabs- og færdighedsniveauer'. Det betyder, at der ikke er en forventning om, at alle elever 'når det samme'. Tværtimod er forventningen, at eleverne når noget 'velbeskrevet' forskelligt. Og gør det på forskellige tidspunkter! For den enkelte elev betyder det, sagt på en traditionel 'dansk måde', at eleven kan gå på flere klassetrin samtidig. Ja ifølge beskrivelsen kan en elev starte på at læse gymnasiale fag, allerede mens eleven går i grundskolen. For samværet i den enkelte klasse må denne individualisering naturligvis få konsekvenser. I bogen beskrives udelukkende de positive, for eksempel at elever på forskellige niveauer kan lære af hverandre, når forskellene bruges rigtigt.

Som læser kunne jeg dog godt have ønsket mig flere nuancer, når der for eksempel om individuel målsætning står: 'De individuelle mål gør også, at eleverne arbejder for deres egen skyld og ikke i konkurrence med andre'. Kan det altid være sandt?

I bogen er man endnu ikke nået igennem til de afsluttende niveauer. Der beskrives derfor ikke erfaringer fra et gennemført helt skoleforløb. Nu må man være i besiddelse af erfaringer. Gad vide, hvordan det går?

En anden langtrækkende inspiration er den fortsatte fortælling om, hvordan lærerne derovre på baggrund af anvendelse af basale psykologiske virkemidler formår at skabe positive relationer mellem sig og eleverne, og hvordan de på baggrund af et grundigt didaktisk metodekundskab formår at skabe et positivt læringsmiljø, der baserer sig på 'stationsundervisning', herhjemme kendt som værkstedsundervisning.

'New Zealands skole' er en bog, der giver inspiration og viden om et skolesystem, der er meget forskelligt fra det danske. Ønsker man at være helt opdateret, kan følgende web-adresser anbefales blandt flere mulige:

Undervisningsministeriet:

https://www.minedu.govt.nz/

Det nationale evalueringsinstitut:

https://www.ero.govt.nz/

Det nationale kvalitetsinstitut:

https://www.nzqa.govt.nz/

Samt til sidst linket til en oversigt over newzealandske skoler: https://www.tuitionline.co.nz/library/schools/index.htm

Gunnar Green