Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Meritstuderende en blandet flok

Mange kontor- og bankfolk, nogle sygeplejersker, journalister og laboranter samt 10 pct. akademikere. Seminarierektorerne har undersøgt, hvem der optages på dispensation på meritlæreruddannelsen, og de mener ikke, der skal lukkes for dispensationer.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
27. februar 2004, kl. 12:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Undersøgelsen viser en bred mangfoldighed", siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg. "Jeg er meget ærgerlig over, at de er kommet til at hedde 'dispensater'. Jeg synes hellere, man skulle kalde dem en slags gruppe 3, hvor man optages på baggrund af en erhvervsuddannelse, erhvervserfaring og alder".

Adgangen til meritlæreruddannelsen går ad tre veje man kan være pædagog, universitetskandidat, eller man kan optages på dispensation med baggrund i erhvervsuddannelse, alder og erhvervserfaring. Da den gruppe sidste år udgjorde over halvdelen af optaget, kom der politisk fokus på dispensationerne, og på den baggrund bad undervisningsminister Ulla Tørnæs Lærerseminariernes Rektorforsamling om en kortlægning.

32 procent kontorfolk

Opgørelsen viser, at 32 procent af 'dispensaterne' kommer fra handels- og kontorfagene, hvoraf kontorassistenter, bankfolk og korrespondenter udgør de største grupper. 12 procent har en eller anden form for undervisningsbaggrund, heraf udgør håndarbejdslærere den største gruppe. Der er også omkring 12 procent med et håndværksfag eller en teknisk uddannelse bag sig. Ti procent er akademikere uden folkeskolerelevant linjefag det dækker over udenlandske universitetsuddannelser, agronomer, sociologer, etnologer, dyrlæger, arkitekter og mange andre grupper, og ti procent har en baggrund i sundhedssektoren. Der er også designere, reklamefolk, journalister og andre, der har valgt en fremtid som folkeskolelærere.

Nils-Georg Lundberg understreger, at rektorforsamlingen har rådet undervisningsminister Ulla Tørnæs til at indføre adgangsbegrænsning til meritlæreruddannelsen allerede med virkning fra dette forårs optag:

"Men jeg synes, man skal bevare de kategorier, vi har. Når vi så har den samlede gruppe af ansøgere, der opfylder kriterierne, så må vi vurdere dem på samme måde, som vi gør når vi til den ordinære uddannelse har flere ansøgere, end der er pladser", siger Nils-Georg Lundberg, der på vegne af Rektorforsamlingen har anbefalet ministeren, at man fastlægger en grænse, så de meritstuderende ikke udgør mere end 20 procent af en årgang studerende på lærerseminarierne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Meritstuderende en blandet flok

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS