Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Mens vi venter på de store indeklimaløsninger...

Dansk Industri afholdt fredag eftermiddag sin egen version af Løvens Hule, da de på Folkemødet i Allinge lod repræsentanter for Danske Skoleelever vælge vinderen af Børnenes Indeklimapris. Bagefter fik publikum mulighed for at komme med deres egne ideer til forbedringer af skolernes indeklima.

Firmaet Åbn, som har lavet skolevenlig nudging-teknologi, vandt Børnenes indeklimapris 2022: En pokal af lego.

Foto: Stine Grynberg
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
5 kommentarer
17. juni 2022, kl. 16:39
5 kommentarer

Det er en kendt sag, at de danske skoler kæmper med dårligt indeklima i form af blandt andet for høje koncentrationer af CO2 i klasselokalerne.

Dansk Industri havde fredag eftermiddag kaldt til debat om sagen på Folkemødet på Bornholm, og ordfører Peter Noyé, der til dagligt er ekspertisechef i rådgivningsfirmaet NIRAS, ridsede problemerne op.

På Folkemødet kunne man teste om man kunne holde ud at være to minutter i DI's klasserumssimulator, som var varm, iltfattig og lugtede af leverpostej. Stine Grynberg

”Senest har sidste års masseeksperiment vist os, at det står skidt til”, sagde han.

”Der er kun mekanisk ventilation i 40 procent af alle klasselokaler, og de høje koncentrationer af CO2 betyder op mod et års mindre læring i løbet af en skoletid, fordi det svækker elevernes koncentrationsevne".

"Nu er der måske nogen, som tror, at så er alt godt om sommeren, for der kan man jo åbne vinduet og få masser af frisk luft - men nej. Som noget nyt målte masseeksperimentet temperaturen i klasselokalerne, også om sommeren - der er det alt for varmt. Vi ved, at når temperaturen siger tre grader over det behagelige, så er læringstabet 10 procent. Så det er 10 procent både sommer og vinter”.

Værten Peter Noyé gav udtryk for, at der næppe er radikale forbedringer på vej:

”Med den nye kommuneaftale er der endnu færre penge til at lave de tiltrængte forbedringer”, sagde han.

”Men vores deltagere i dag har nogle ideer, som vi kan bruge, mens vi venter på de store løsninger”.

Tre bud på et plaster på såret

På den lidt triste baggrund gik prisuddelingen i gang.

Tre firmaer fik hvert et minut til at præsentere deres tekniske løsning på skolernes indeklimaproblemer. Firmaer Canairy, Cebra og Åbn (tidligere Sund Forluft, red.) fortalte i hektisk tempo om, hvorfor netop deres sensorer skulle have prisen.

I sidste ende gik den til Åbn, fordi virksomheden havde inddraget elever i udviklingen af produktet – og det kunne de tre repræsentanter fra Danske Skoleelever ikke overraskende godt lide.

”Spørg enhver elev; de vil sige, at indeklimaet er et af skolernes største problemer”, sagde formand for Danske Skoleelever Mille Borgen Mikkelsen, der var en af dagens tre dommere.

”Vi har valgt vinderen, fordi det virker som noget konkret, der kan gøres her og nu og som ikke koster en formue”.

Vinderen fik udover æren en lego-pokal, som han dog selv må samle.

DI vil gå til politikere med forslag

Efter prisuddelingen blev publikum sat i arbejde. Alle på tilhørerpladserne fik udleveret en lap papir og blev beordreret til sammen med sidemanden at finde ideer til måder, hvorpå skolernes indeklima kan forbedres.

Ideer blev i første omgang udstillet på DI klasserumssimulator, som var et lille, varmt, iltfattigt drivhustelt, som lugtede af leverpostej.

Men arbejdsgiverorganisationen lovede at salme dem ind, skrive dem sammen og overdrage dem til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Den eneste politiker, der var tilstede ved arrangementet var Helle Bonnesen (K), der både er folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Udeskole to timer om dagen var et af publikumsforslag til at forbedre de danske skolers indeklima. Stine Grynberg

Forslagene indbefattede lovkrav om CO2 -sensorer i klasselokalerne, tvungen udeskole to timer om dagen og solfilm på ruderne.

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mens vi venter på de store indeklimaløsninger...

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS